Annonce
Annonce
Annonce
Politik 9. maj. 2012 KL. 18.41

Engell: Sass-udnævnelse styrker Thorning

Udnævnelsen af Sass Larsen som S-gruppeformand styrker ifølge Hans Engell Helle Thorning-Schmidt og partiet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er et bevis på stærk topstyring fra statsminister Helle Thorning Schmidts side, når Henrik Sass Larsen efter al sandsynlighed udpeges som Socialdemokraternes nye gruppeformand til aften.

Det vurderer politisk kommentator og tidligere konservativ minister Hans Engell, der også mener, at udnævnelsen vil styrke både statsministeren og selve partiet:

»Gruppen var præget af for meget uro og en begyndende intern kritik i forhold til regeringen. Jeg er sikker på, at Thorning har haft brug for den politiske sparringspartner, som Sass har været, siden de to startede deres parløb«, siger han til Ritzau.

LÆS OGSÅSocialdemokrater jubler: Sass er en fighter med fingerspitzengefühl

»Indimellem bliver det sagt, at Helle Thorning-Schmidt er en svag statsminister og en svag partileder. Dette forløb viser, at Socialdemokraterne ikke i nyere historisk tid har været mere topstyret, end partiet er under Helle Thorning-Schmidts ledelse«.

Helle trækker i trådene
Hans Engell mener ikke, at Helle Thorning-Schmidt har skullet kæmpe særlig hårdt for at få genindsat sin tidligere politiske makker i toppen af Socialdemokarternes folketingsgruppe i stedet for Mogens Jensen:

»Som partileder sætter Helle Thorning-Schmidt sig igennem. Det var hende, der udpegede Mogens Jensen som gruppeformand, og det er også hende, der trækker ham af banen igen og trækker Sass ind«, siger Hans Engell.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau