Annonce
Annonce
Annonce
Politik 11. maj. 2012 KL. 19.12

Lykketoft: Sport og politik blandes sammen hver dag

Danmarks tidligere udenrigsminister er ikke helt enig med Helle Thorning-Schmidt i spørgsmålet om en boykot af forbold-EM i Ukraine.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Skal sport og politik blandes sammen? Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Folketingets Formand (S), Mogens Lykketoft er uenige. - Foto: DRESLING JENS

Skal sport og politik blandes sammen? Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Folketingets Formand (S), Mogens Lykketoft er uenige. - Foto: DRESLING JENS

»Man blander jo sport og politik sammen hver dag og alle vegne, og der er meget politik i, at et land får nogle af de her store arrangementer«.

Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S).

»Vi har som udgangspunkt den holdning, at man skal være meget varsom med at blande politik og sport sammen«.

Statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S).

Politikerne i Folketinget debatterer i disse uger heftigt, om politik og sport skal blandes sammen forud for sommerens fodbold-EM i Polen og Ukraine.

Og der er splittelse internt i det største regeringsparti, Socialdemokraterne.

Det er tidligere udenrigsminister og formand for Folketinget Mogens Lykketoft (S), der er uenig medstatsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

»Man blander jo sport og politik sammen hver dag og alle vegne, og der er meget politik i, at et land får nogle af de her store arrangementer. Al den der snak om, at det skal man ikke gøre, det er jo altid hykleri, for det er jo altid en sammenblanding. Og så må man forholde sig til, hvordan man står i den sammenblanding«, siger den tidligere udenrigsminister, Mogens Lykketoft, i den seneste udgave af TV 2 News' udenrigsmagasin, Ellemann|Lykketoft.

LÆS OGSÅ Thorning afviser boykot af EM i Ukraine

Ved torsdagens møde i Udenrigspolitisk Nævn afviste hans partileder Helle Thorning-Schmidt ellers at boykotte slutrunden og gjorde det klart, at sport og politik ikke nødvendigvis hører sammen. Snarere tværtimod.

»Vi har som udgangspunkt den holdning, at man skal være meget varsom med at blande politik og sport sammen«, siger hun.

Både Venstre, de konservative og Enhedslisten har tidligere meldt ud, at regeringen bør boykotte fodbold-EM.

Ikke gidsler i et politisk spil
Mogens Lykketoft opfordrer i TV 2 News' udenrigsmagasin Danmark til at udnytte sommerens EM-slutrunde til at rejse til Ukraine for at forklare, hvad Danmark mener om landets behandling af dets tidligere premierminister, Julia Timosjenko.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, forklarer, at en af grundene til, at regeringen ikke vil boykotte fodbold-EM er, at de danske spillere ikke skal ende som gidsler i et politisk spil.

»Når danske atleter har kvalificeret sig til vigtige sportsbegivenheder, skal vi som udgangspunkt ikke bruge det som et politisk redskab. Så skal vi bakke op som dansk regering«, siger han.

Hidtil har flere politikere fra blandt andet Tyskland og EU-Kommissionen meddelt, at de ikke deltager ved sommerens slutrunde.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken