Annonce
Annonce
Annonce
Politik 14. maj. 2012 KL. 19.52

Radikale afviser forligsbrud om Robin Hood-reform

Der er gået mudderkastning i udligningsreformen, mener kommunalordfører.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I valgkampen gav de hinanden et opsigtsvækkende håndtryk og lovede at de to partier ville lave politik og samarbejde hen over midten.

Syv måneder senere beskylder de konservatives partileder, Lars Barfoed, de radikales partileder, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, for at begå forligsbrud i forhandlingerne om en ny omfordeling af penge mellem rige og fattige kommuner.

LÆS OGSÅVenstre anklager Vestager for utrolig dårlig stil

Også Venstre mener, at regeringen er godt i gang med at bryde en af de uskrevne regler på Christiansborg ved at gå efter et forlig med Enhedslisten i stedet for Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti, der sammen med de radikale indgik den seneste udligningsreform i 2006.

Men de borgerlige partier er galt på den, lyder det fra den radikale kommunalordfører, Liv Holm Andersen.

R: VK har brudt forliget
Hun peger på, at der i 2010 blev lavet en justering af udligningsordningen i form af et særskilt beskæftigelsestilskud uden om de radikale, så hvis nogen har brudt forliget, er det i virkeligheden den tidligere borgerlige regering.

»Når man nu taler om, at vi er upålidelige, ville det være mere logisk at kigge på sig selv. Men Venstre og de konservative vil åbenbart hellere stille sig hen i et hjørne og råbe end være med til at skabe en udligning, der tager bedre højde for de faktuelle omstændigheder i kommunerne«, siger Liv Holm Andersen.

Men dengang accepterede I jo, at der blev lavet en ændring uden om jer. Nu siger I, at der allerede dengang var tale om et forligsbrud. Hvordan vil du forklare det?

»Det er altid et godt spørgsmål, om noget er forligsbrud eller politisk mudderkastning. Det virker bare bizart, at man nu bruger en meget hård retorik, når man tidligere selv har lavet en aftale uden om et andet forligsparti«, siger Liv Holm Andersen.

Au-pairpiger i fokus
Hun mener, at der er behov for at ændre på den eksisterende udligningsordning mellem kommunerne, så den tager bedre højde for de faktiske udgifter som kommunerne har.

Og her kan man ikke undgå, at nogle kommuner føler, at de skal betale for meget til andre.

Det gælder blandt andet Gentofte Kommune, hvor borgmester Hans Toft (K) også er særdeles kritisk over for regeringens udspil.

Han beskylder samtidig Margrete Vestager for at være populistisk, fordi hun har brugt et eksempel om au pair-piger i sin argumentation for at ændre på det nuværende system.

LÆS OGSÅ Borgmester: Usaglig Vestager opfører sig populistisk

Udligningen er nemlig skruet sådan sammen i dag, at kommuner med mange au pair-piger kompenseres, mens det ikke gælder kommuner, der tager imod de såkaldte nomadefamilier, der ofte kræver en massiv og dyr social indsats.

»Det kan godt være, at det er sat lidt på spidsen at bruge au pair-pigerne som eksempel, men det er et forsøg på at forklare, at kriterierne for udligningen kan gøres bedre. Det hele handler om at finde de kriterier, der rammer mindst skævt, så vi kommer så tæt på de faktuelle udgifter kommunerne har«, siger Liv Holm Andersen.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken