Større, selvstændige enheder skal fremover stå med ansvaret for godkendelse og tilsyn af opholdssteder. Landets 98 kommuner kan ikke længere bære ansvaret.

De nye enheder er blandt socialminister Karen Hækkerups (S) forslag, som hun præsenterer for interessenter og organisationer på et dialogmøde 29. maj.

Forslaget kommer i kølvandet på sagen fra Skanderborg, hvor en mandlig leder på et opholdssted er sigtet for at have seksuelt misbrugt socialt udsatte børn.

Han nægter sig skyldig, men Skanderborg Kommune er blevet kritiseret for i årevis at have svigtet tilsynet med stedet.

LÆS OGSÅ Karen Hækkerup om tilsyn: »Der er så meget, der sejler«

Karen Hækkerup har selv store forventninger til den kommende godkendelses- og tilsynsreform, der skal gøre forholdene for anbragte børn på opholdssteder bedre.

»Den reform, vi lægger op til, er en, hvor der skal være krav til de faglige kvaliteter hos de ansatte og lederne på opholdsstederne. Og så vil jeg også lave et styrket tilsyn, der skal have en bedre faglig kvalitet«, siger Karen Hækkerup

Hun forventer, at ændringerne kan træde i kraft fra oktober ved den første folketingssamling.

»For meget forvirring«
Reformen skal blandt andet sikre, at der stilles krav til dem, som er på opholdsstederne. Både til fagligheden hos personalet og lederne, men også hvad opholdsstederne kan tilbyde børnene, før de bliver godkendt.

LÆS OGSÅ Socialminister kræver redegørelse i misbrugssag

Karen Hækkerup forklarer, at »der er for meget forvirring« om, hvornår den bosiddende kommune og den anbringende kommune står med ansvaret.

Hun tror, at hendes udspil bliver endnu bedre, når både organisationer og interessenter kommer med deres forslag til justeringer.

Et wake up call
Formanden for Folketingets socialudvalg, Özlem Cekic (SF), mener, at Folketinget, lokalpolitikerne, politiet og de ansatte har svigtet Danmarks socialt udsatte børn.

Derfor har SF i lang tid arbejdet for, at der blandt andet skal skabes ti landsdækkende tilsynsmyndigheder, at minimum 60 procent af de ansatte har en pædagogisk uddannelse, ligesom Socialpædagogernes Landsforbund ønsker, og at der skal være stramme krav til, hvad børnene skal blive bedre til.

LÆS OGSÅ Socialpædagoger vil fjerne tilsyn med opholdssteder fra kommunerne

Özlem Cekic mener ikke, at danskerne hidtil har fået fuld valuta for den store pengeindsats, der er på området.

»Vi bruger 15 milliarder kroner på det her område hvert år. Resultatet er ikke nødvendigvis børn, der får bedre tilværelser. Så må det jo for os ansvarlige politikere være et wake up call om, at den indsats, vi giver penge til, ikke er god nok«, siger hun.

Minimumskrav med socialpædagisk uddannelse
»Hvis man tager et barn som er så skadet, at det er nødt til at blive anbragt på en døgninstitution, så må det også være et minimumskrav, at lederen skal have en socialpædagogisk uddannelse. Det mener vi er altafgørende«, siger Özlem Cekic.

Som eksempel bruger hun, at borgerne forventer, at mekanikeren fikser ens bil, når man afleverer sin bil på et værksted, og lægen opererer en, når man ligger på hospitalet.

Derfor er hun glad for, at socialministeren er enig i SF's strategi og kommer med en ny reform.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken