Annonce
Annonce
Annonce
Politik 16. maj. 2012 KL. 09.30

Patientforeningen: Lægernes fridage kan koste liv

Praktiserende speciallæger landet over opfordres til at drosle ned på arbejdet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danskere med behov for speciallæge går en »dybt tragisk« fremtid i møde.

Det mener Patientforeningen, der reagerer på, at landets hudlæger, øjenlæger og andre praktiserende speciallæger opfordres til at skære ned på åbningstiden, gå tidligere hjem, holde nogle fridage eller tage på efteruddannelse.

LÆS MERELæger tager fri - patienter venter

Som konsekvens vil ventelisterne vokse, og foruden almindelig frustration kan det have fatale konsekvenser, hvis en sygdom får lov til at udvikle sig, siger presseansvarlig i Patientforeningen, Erik Bach.

»Hvis folk har en sygdom, som ikke bliver behandlet i tide, så har det alvorlige konsekvenser. Det er så alvorligt, at der er mennesker, som dør af det. Det må vi forudse«, siger han.

Speciallæger vil ikke arbejde gratis
Det er Foreningen af Praktiserende Speciallæger, der har udsendt et brev til landets 1.100 speciallæger med en opfordring om at holde tilbage med arbejdet.

Lægerne har i det seneste halve år undersøgt og behandlet flere patienter, end man gik ud fra i aftalen med Danske Regioner, og lægerne vil kun få betaling for det, der er aftalt, da der for første gang er lagt et loft over udgifterne.

Næstformand Mikkel Holmelund afviser, at lægerne kan undlade at neddrosle arbejdet.

»Det ville betyde, at vi skulle arbejde gratis«, siger han.

Vil have nyt system
I Patientforeningen kalder Erik Bach situationen for »kynisme ud over alle grænser«.

»Patienterne kommer til at føle sig som brikker i et spil«, siger han.

I Patientforeningen har man en vis forståelse for, at lægerne ikke vil arbejde gratis, og mener, at skurken først og fremmest er systemet, der skruet sammen som en anden »kunstig planøkonomi«, mener Erik Bach.

»Det er lige som at begive sig ud på en lang køretur og kun have fået benzin med til et vist stykke. Det er uholdbart«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken