Landets rigeste kommuner kommer til at spytte flere penge i den store fælleskasse, når den nye udligningsreform træder i kraft i 2013.

Men i Gentofte, hvor regningen stiger, er de ikke enige i, hvordan udligningen bør udregnes.

»Vi betaler allerede 2 milliarder kroner om året til andre kommuner. Det er halvdelen af vores indkomstskat. At kræve flere penge fra vores borgere er forrykt«, siger borgmester i Gentofte Kommune Hans Toft (K).

LÆS OGSÅHer er Robin Hood-aftalens vindere og tabere

Netop Gentofte Kommune blev flere gange fremhævet som en af de kommuner, der skal betale mest til udligning. Den skal nu betale knap 70 millioner kroner mere om året til udligning.

»Men ser man på rådighedsbeløbet for en familie i vestdanske kommuner kontra en østdansk kommune som Gentofte, så har de vestlige langt større rådighedsbeløb end vores borgere«.

»Vi har slet ikke de samme beløb tilbage, når de faste udgifter er betalt«, siger Hans Toft.

Uenig i kriterier
Den solidariske balance skal imødekommes, men de nye kriterier giver han ikke meget for.

»Jeg forstår ikke, hvorfor alle familier, der er flyttet tre gange, skal stemples som sociale tilfælde og nomadefamilier. Kan man ikke være en velfungerende familie, hvis man flytter mere end to gange?«, spørger han.

Udligningen mellem økonomien i de danske kommuner er onsdag blevet ændret i et forlig mellem regeringen og Enhedslisten med det formål at sætte bedre ind overfor socialt udsatte borgere.

LÆS OGSÅ Regeringen og EL er enige om udligningsaftale

Aftalen betyder, at nye kriterier som "børn af enlige forsørgere" og "nomadefamilier" kommer til at gøre sig gældende, når støtten til en kommune skal beregnes.

Der bliver også oprettet en pulje på 400 millioner kroner til kommuner med særlige økonomiske udfordringer og en pulje på 400 millioner til såkaldte sociale særtilskud.

FACEBOOKBliv ven med Politiken