Annonce
Annonce
Annonce
Politik 20. maj. 2012 KL. 09.31

Aalborg-borgmester: Fri mig for ny styreform

Aalborgs S-borgmester vil ikke have ændret kommunens styreform.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Mens Socialdemokraterne på Christiansborg, i København og i Århus kæmper indædt for at ændre styreformen i landets fire største kommuner, har den socialdemokratiske borgmester i Aalborg en anden opfattelse.

Borgmester Henning G. Jensen vil ikke ændre på kommunens nuværende organisering.

»Vores holdning har været klar hele vejen igennem: Vi synes, det er dødåndsvagt at lave om på noget, der fungerer godt. Hvorfor skal vi påduttes en anden styreform, fordi man ikke kan finde ud af det i andre byer?«, siger Henning G. Jensen, der påpeger, at Aalborg har lavere udgifter en både København, Aarhus og Odense til administration.

Vil kun give besvær
»Vi er gode til at styre økonomien, gode til at styre driftsomkostninger, og vi har en stor befolkningsudvikling. Vi får ikke noget forærende fra nogen, men vi får flere arbejdspladser, og vi får uddannet folk bedre. Vi får omdannet Aalborg fra industri til serviceby, så hvorfor skal vi så lave det om, så embedsmændene kommer til at styre mere, og politikerne bliver et halehæng til dem?«, lyder borgmesterens højlydte beklagelse over sit partis planer.

LÆS OGSÅ SF lægger ny styreform i byerne død

Skulle regeringen komme igennem med den reform af styreformen, som den planlægger, vil det formentlig bare føre til mere besvær, frygter Henning G. Jensen.

Det er en tabersag. Lad dog kommunerne styre med de frihedsgrader de har fået nu

Henning G. Jensen, borgmester, Aalborg

I dag har hver rådmand eller borgmester i kommunerne hver sin forvaltning at trække på, men det vil blive ændret, hvis Socialdemokraterne kommer igennem med sit krav om mere énstrenget styre under den øverste borgmester.

»Det vil give os lige så meget ævl, som der er i Folketinget, hvor det hele går op i bøvl for at finde løsninger. Så jeg synes, regeringen skal droppe det der«, lyder den kontante opfordring til partifællerne op Christiansborg.

Vil ikke hjælpe København
Længere mod syd, i Aarhus vil borgmester Jacob Bundsgaard hellere end gerne ændre på styreformen.

»Jeg er helt overbevist om, at det vil kunne skabe både stærkere dynamik i lokale demokrati, tydeligere ansvarsplacering og skabe grundlag for effektiviseringer i administrationen«, siger han.

Samme toner lyder i København, hvor overborgmester Frank Jensen også kæmper for at ændre styreformen.

Aalborg-borgmester har ikke ondt af København
Men Henning G. Jensen forstår ikke, hvorfor Aalborg skal bøde for de andre byers problemer.

»København må selv rydde op i deres ting, hvis de synes, de har for meget administration. Jeg har ikke ondt af København på nogen som helst måde. Det er landets rigeste kommune. Hvorfor skal det gå ud over andre? Det er en tabersag. Lad dog kommunerne styre med de frihedsgrader de har fået nu«, siger Aalborg-borgmesteren.

Selv kommer han ikke til at mærke noget til det ændrede styre - hvis det bliver vedtaget. Henning G. Jensen genopstiller ikke som borgmester til næste kommunalvalg i 2013.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken