Det kommer til at koste københavnerne dyrt, når udligningreformen træder i kraft i 2013. Kommunen står til at betale 245,2 millioner kroner.

Dermed bliver København den kommune, der 'taber' mest på udligningsreformen, som har det formål at sende flere penge fra rige kommuner til fattige kommuner.

Aftalen blev idag indgået mellem regeringen og Enhedslisten.

LÆS OGSÅRegeringen og EL er enige om udligningsaftale

Det kan få sociale konsekvenser, mener Ikram Sarwar, Socialdemokraternes politisk ordfører i københavns kommune. Han kalder aftalen for både »skuffende« og »ærgerlig«.

Hjemløse og langtidsledige hårdt ramt
Ikram Sarwar mener, at især København står overfor mange sociale udfordringer i form af hjemløse og langtidsledige, som bliver større, når reformen træder i kræft.

»Det (reformen red.) gør, at vi får sværere ved at få udført mange af de ting, som vi har behov for i København«, siger han og understreger, at »det i sidste ende kommer det til at gå ud over de svageste«.

Det er, ifølge Ikram Sarwar, lykkedes at løfte mange af de udfordringer, som hovedstaden har stået overfor. Hvis det stadig skal være muligt, kræver det penge.

Derfor håber han, at de kan få en »større andel« af den særtilskudspulje på 400 millioner, som Regeringen og Enhedslisten har afsat til kommuner med særlige økonomiske udfordringer.

LÆS OGSÅBorgmester: Udligningsreformen er forrykt

Især peger Ikram Sarwar på, at 30 procent af landets hjemløse befinder sig i København. Yderligere er andelen af fattige og langtidsledige 50 procent større end i den gennemsnitlige kommune.

»Hvis vi ikke får del i puljen, kommer det til at gå ud over de hjemløse og narkomanerne, altså de svageste i vores by«.

Københavns penge i søgelyset
Desuden mener han, at det giver et øget økonomisisk pres på kommunens budget til folkeskolerne, at København har en langt større andel af indvandrere og efterkommere.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at det kræver ekstra ressourcer «, siger han, og tilføjer »så skal man ikke glemme, at vi også har et kæmpe efterslæb på vedligholdelse af vores folkeskoler«

»Der er ingen tvivl om, at man er gået målrettet efter at se på, hvordan man kan få nogle penge ud af Københavns Kommune, fordi vi bliver betragtet som en rig kommune«, siger Ikram Sarwar.

Selv om han er skuffet over aftalen, som hans eget parti har været med til at indgå, forstår han udmærket rationalet bag.

»Det er klart, at vi skal løfte i fællesskab, det går jeg selvfølgelig også ind for« siger han, men understreger, at han har svært ved at se, hvad det er for kriterier, der har ligget bag ved regeringens vurderinger af kommunerne.

LÆS OGSÅHer er Robin Hood-aftalens vindere og tabere

»Selvfølgelig skal vi hjælpe udsatte kommuner som Lolland, men der er andre kommuner som Herlev. Jeg forstår ikke, hvorfor sådan en kommune bliver betragtet som fattig«, siger han.

En fair og solidarisk reform
Socialdemokraternes kommunalordfører i Folketinget, Simon Kollerup, er, i modsætning til Ikram Sarwar, glad for aftalen.

»Vi har fået skabt en fair og solidarisk reform, også i forhold til København«, siger han.

Kommunalordføreren erkender dog, at Københavns Kommune står overfor nogle sociale problemer, som kræver en yderlige indsats.

Derfor mener han også, at puljen på de 400 millioner kroner kan komme København til gode.

»Puljen skal sætte fokus på nogle af de særlige problemer, der er i nogle af vores byer, og i særdeleshed i København. Så det vil komme københavnerne til gode«, siger han og understreger, at det er de bredeste skuldre, der skal bære det tungeste læs - derfor skal København også bidrage.

FACEBOOKBliv ven med Politiken