Annonce
Annonce
Annonce
Politik 21. maj. 2012 KL. 13.35

Arnoldi om kunsstøtte: Folk tror, at vi ligger på sofaen, drikker lilla bols og hører sigøjnerbaronen

Venstre og Dansk Folkeparti vil forringe støtten til kunstnere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Livslang ydelse

  • 275 kunstnere modtager en livslang ydelse fra staten.
  • Hvor mange støttekroner kunstnerne får afhænger af deres skattepligtige indkomst de seneste tre år – fratrukket den livsvarige ydelse.
  • Kunstnerne kan maksimalt få udbetalt 151.500 kroner før skat, og kun hvis de tjener under 195.500 kroner om året.
  • Minimumsydelsen udgør 16.500 kroner om året før skat og udbetales til alle, der tjener over 375.000 kroner årligt.

LÆS MERE Den livsvarige ydelse til kunstnere (eksternt link)

Folketingets tre største partier åbner for at gøre store indhug i den livsvarige ydelse, der udbetales til landets store kunstnere.

Således vil Dansk Folkeparti helt afskaffe støtten, Venstre vil forringe den for fremtidige modtagere, mens Socialdemokraterne ikke er afvisende for at tage støtten op til revision.

LÆS MEREV og DF vil tage støtten fra rige forfattere og kunstnere

Men politikerne går i alt for små sko, mener billedkunstner Per Arnoldi, der er tidligere formand for Statens Kunstråd.

»Det er nærigt, for det er slet ikke der, at pengene fosser ud af statskassen«, siger Per Arnoldi.

Smæk til Venstres kulturordfører
Kulturordfører Michael Aastrup Jensen fra Venstre fremhæver forfatter Klaus Rifbjerg og Per Arnoldi som eksempler på nogle af de kunstnere, der ikke bør få så meget som »en krone«.

»De tjener allerede godt«, siger ordføreren.

Klaus Rifbjerg modtager ydelsen, men det gælder ikke Per Arnoldi - i hvert fald endnu.

»Jeg er slet ikke i den klasse«, siger Per Arnoldi og slår en latter op.

DOKUMENTATIONHer er modtagerne af livslang ydelse (eksternt link)

Per Arnoldi forstår på ingen måde angrebet på de rigeste kunstnere, fordi støtten er reguleret efter indkomst og fremhæver, at de rigeste kunstnere får et minimumsbeløb på16.500 kroner om året før skat.

»Hvis vi ikke har råd til det, så er det for småt«, siger han og fremhæver den afdøde forfatter Ib Span Olsen en værdig modtager.

De fattigeste kunstnere modtager dog hele 151.500 kroner årligt, men det er fortjent, mener Per Arnoldi.

»De knokler løs. Det er altså ikke en dans på roser«, siger han og fortsætter:

»John Price (skuespiller, red.) sagde, at folks forestilling er, at vi ligger på sofaen, drikker lilla bols og hører sigøjnerbaronen. Det er altså ikke sådan, at kunstnernes liv former sig«.

Afviser medaljer
Kulturordfører Michael Aastrup Jensen nævner muligheden for, at man i stedet uddeler en medalje til kunstnerne for deres indsats.

Men det møder også skepsis hos Per Arnoldi.

»Medaljerne får vi jo et helt andet sted. I billedkunsternes tilfælde på akademiet, forfatternes fra Gyldendal, mens filmfolk får guldpalmer«, siger han.

På Christiansborg forhandles der netop nu om kunststøtten, og kulturminister Uffe Elbæk har ingen kommentarer, så længe forhandlingerne står på.

FACEBOOKBliv ven med Politiken