Danskerne skal arbejde mere. Så meget mere, at det giver fire milliarder kroner ekstra i statskassen.

Det er det erklærede mål for trepartsforhandlingerne mellem regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne. Men om lønmodtagerne også skal have mere i løn for at yde ekstra på arbejdsmarkedet, har regeringen forskellige svar på.

FAKTASådan foregår trepartsforhandlingerne

»Det er klart, at når man arbejder, får man løn for det, men det er arbejdsmarkedets parter, der er ansvarlig for løndannelsen i Danmark«, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) efter dagens indledende møde mellem parterne i Statsministeriet.

Søvndal: Ingen skal arbejde gratis
En af de ting, der er på tale i forhandlingerne, er at inddrage helligdage eller feriedage, sådan så lønmodtagerne skal gå på arbejde i stedet for at holde fri. Mens statsministeren ikke lover ekstra betaling for arbejdet, forestiller SF-formand Villy Søvndal sig ikke, at det ekstra arbejde er gratis for arbejdsgiverne.

De lønmodtagere, der giver den en ekstra skalle og arbejder ekstra, skal de have fuld kompensation for de timer, de arbejder ekstra?

»De skal selvfølgelig have løn. Vi beder ikke folk om at arbejde gratis. Men grundtanken er den, at et samfunds rigdom bestemmes af den mængde arbejde, vi er sammen om at udføre«, siger Villy Søvndal.

LÆS OGSÅFagboss før treparts-slagsmål: »Vi taler pænt til hinanden«

Han vil dog ikke garantere, at en nedlagt helligdag bliver kompenseret ligeligt i lønnen.

»Jeg vil ikke forholde mig til enkeltelementer i de ting, vi skal i gang med nu. Det tror jeg ville være rigtig dumt«, siger Villy Søvndal.

Mødedeltagere er tilfredse
Efter mødet siger de fleste af deltagerne, at det er foregået i god stemning.

»Jeg synes, mødet er gået godt. Der har været en god og værdig stemning«, siger finansminster Bjarne Corydon (S), der i de kommende møder skal lede forhandlingerne.

Også LO's formand, Harald Børsting, der leder forhandlingerne for lønmodtagerne, er tilfreds med at være med ved forhandlingsbordet.

LÆS OGSÅAlt er åbent i trepartsforhandlinger

»Vi er enige om, hvilke udfordringer vi står over for. Vi vil forme det Danmark, som skal tegne Danmark efter 2020. Det skal være et samfund, hvor der er vækst. Det er udfordringen, og den udfordring har jeg en særlig interesse i at inddrage lønmodtagerne i«, siger Børsting, der forsvarer, at fagbevægelsen er gået med til at forhandle om at afgive rettigheder.

»Lønmodtagernes stemme hører til ved det bord. Vi har en forpligtelse til at se ud over dagen i morgen«, siger Harald Børsting.

Konkurrence øverst på arbejdsgiveres dagsorden
Arbejdsgiverne kritiserer regeringen for ikke at være ambitiøse nok i sine ambitioner for forhandlingerne. Der skal skaffes fire milliarder kroner mere i statskassen gennem øget beskæftigelse svarende til, at 20.000 ekstra danskere kommer i arbejde.

»Vi anerkender regeringens 2020-plan. Men vi mener ikke, at den er stærk nok«, siger formand for Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Jørn Neergaard Larsen efter dagens indledende møde, der dog mener, at forhandlingerne er et godt skridt på vejen mod øget konkurrenceevne og at forbedre danskernes »kompetenceproblemer«.

»Jeg har noteret mig, at alle, der har deltaget i mødet i dag, har givet hinanden håndslag på, at det er noget, alle vil bidrage til«, siger han.

Forhandlingerne skal ifølge statsministeren være afsluttet inden juli, dvs. der kan gå en god måneds tid, før udfaldet af dem kendes.

FACEBOOKBliv ven med Politiken