Danskere med indkomster på mere end 320.000 kroner om året kan fra 2013 forberede sig på at få en skattelettelse på mindst 2.500 kroner om året. Et beløb, der gradvis vil stige til 4.100 kr. i 2022, når regeringens skattereform er fuldt indfaset.

Det er budskabet fra skatteminister Thor Möger Pedersen (SF), der i dag løfter sløret for det samlede skatteudspils krumtap: en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget på godt ni mia. kroner.

En skattereform, som ifølge regeringen har som hovedformål at sænke skatten på arbejde for lav- og mellemindkomstgrupper: »Vi gennemfører den største enkeltstående forhøjelse af beskæftigelsesfradraget nogensinde. Det er i runde tal en fordobling«, siger skatteministeren.

LÆS OGSÅDet bliver dyrere at være boligejer

Derudover får enlige forsørgere i arbejde en bonus allerede i 2015. Når den samlede skatteomlægning er trådt i kraft, kan en enlig mor eller far se frem til en tredobling af beskæftigelsesfradraget. Det skal tilskynde enlige med forsørgerpligt til at arbejde. Thor Möger Pedersen refererer direkte til den ophedede debat om kontanthjælpsmodtageren Carina, der modtog 16.000 kr. om måneden efter skat.

»Jeg kan godt forstå de frustrationer, som diskussionen om Carina medførte. Derfor er et særligt fradrag med til at løse det problem, at det for mange enlige forsørgere ikke kan betale sig at arbejde«, siger skatteministeren, hvis udspil omtrent 130.000 enlige får ekstra gavn af.

Inde og ude af jobmarkedet
Beskæftigelsesfradraget er et skattefradrag, der omfatter borgere i arbejde. I kroner og øre betyder regeringens udspil, at bankdirektører og overlæger får en lige så stor gevinst som lavindkomstgrupperne.

Til gengæld øger det forskellen mellem folk i og uden for jobmarkedet – f.eks. pensionister og studerende. Grupper, som SF og venstrefløjen traditionelt har kæmpet for, men som Möger ikke har ondt af:

»For at sige det, som det er. Jeg mener ikke, at man rammer de arbejdsløse ved at sænke skatten for de lavestlønnede«.

LÆS OGSÅDe rigeste bliver plukket i børnecheck

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, står efter eget udsagn »klar til at forhandle«. Men hun vender sig stærkt imod, at folk uden job betaler for skattelettelser. »Nu er de arbejdsløse blevet snydt gennem ti år. Og så synes jeg, det er underligt, at man lægger op til at gøre det igen«, siger hun.

Venstre er positiv
Hos Venstre glæder Peter Christensen sig over, at regeringen »er enige i det fornuftige i at have et beskæftigelseskrav«.

»Regeringen har en mulighed for at lave en bred skatteaftale ved at tage imod vores tilbud om, at vi skal have ægte skattelettelser i stedet for alle de ubehagelige finansieringsforslag, man nu drypvis om kan læse i medierne«, siger han.

Regeringens ambition er at lande en skatteaftale inden sommerferien. Udspillet præsenteres tirsdag og indeholder desuden en forhøjelse af topskattegrænsen. Det finansieres bl.a. med et lavere rentefradrag og en langsommere stigning i overførselsindkomsterne.

For de rigeste danskere kan begejstringen dog hurtigt fordufte. Regeringen planlægger nemlig samtidig en beskæring af børnechecken for forældre med indtægter på mere end 700.000 kr. F.eks. vil folk, der tjener 800.000 kr., få skåret 2.000 kr. årligt i børnechecken.

LO-formand Harald Børsting kalder det »et rigtigt signal at sende til danskerne, at de også får noget ud af at arbejde«. Ifølge professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Michael Svarer, tyder det kraftige fokus på jobfradraget, at »regeringen lever op til en socialt afbalanceret reform«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken