Hos Liberal Alliance og Joachim B. Olsen er man positive over for regeringens udmeldning om, at folk i arbejde kan se frem til at få hævet deres beskæftigelsesfradrag i forbindelse med den kommende skattereform.

Joachim B. Olsen ser det som kulminationen på debatten, der startede, da han og SFs Özlem Cekic indledte en krig på ord, om der findes fattige i Danmark. Joachim B. Olsen påstod, at der ikke er reelt fattige i Danmark, og at incitamentet for at arbejde er for lille, hvorfor han afviste, at den enlige mor, Carina, som Özlem Cekic havde trukket frem som eksempel, var fattig.

»Det er ikke fordi, at jeg er et geni, men det er simpelthen rationelt, at der skal være et incitament for at tage et arbejde. Derfor er jeg positiv overfor, at regeringen accepterer vores argumentation. De skal have ros for at forstå, at det ikke er en naturlov, at stadig flere og flere i Danmark er uden for arbejdsmarkedet«, siger Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Joachim B. Olsen reagerer på skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) erkendelse af, at der hidtil har været en for lille gevinst ved at tage et arbejde.

Thor Möger Pedersen bekræftede i går, at skattereformen lægger op til at hæve beskæftigelsesfradraget, så personer, der tjener 320.000 kroner eller mere vil få 2.500 kroner i skattelettelse i 2013 og 4.100 kroner i 2022, når reformen er helt indfaset.

Glad for Carina-diskussionen
I sin argumentation over for Politiken fremhævede skatteministeren netop debatten om Carina, som var enlig forsørger på kontanthjælp.

»Problemet, hvis vi nu skal være ærlige, er, at forskellen mellem at være i job og ikke være i job er meget, meget lille for mange enlige forsørgere i lavtlønnede job. Hele diskussionen om kontanthjælpsmodtageren Carina var et eksempel på det«, sagde Thor Möger Pedersen til Politiken.

LÆS OGSÅMöger: Guleroden ved at arbejde er for lille

I en beregning, som skatteministeriet har lavet, vil en enlig forsørger, der tjener 375.000 kroner, få en skattelettelse på 9.300 kroner. Dermed lægger regeringen op til, at beskæftigelsesfradraget for enlige hæves ekstraordinært.

»Jeg er glad for, at Thor Möger Pedersen specifikt nævner Carina-debatten, som jeg var med til at starte. Som politiker vil man jo gerne være med til at præge tingene. Det er desværre ikke nok kun at hæve beskæftigelsesfradraget. Derimod vil det virkelig være fornuftigt, hvis regeringen også ændrer reguleringen af overførselsindkomsterne«, siger Joachim B. Olsen.

Ikke nok med beskæftigelsesfradrag
Joachim B. Olsen fremhæver, at hvis man stadig kan leve et »meget anstændigt liv« på overførselsindkomsterne, vil det ikke have den nødvendige virkning at hæve beskæftigelsesfradraget.

LÆS OGSÅSkattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

»Det er størrelsen på overførselsindkomsten, der er afgørende for, om folk kommer i beskæftigelse. Svar fra finansministeriet på spørgsmål, jeg har stillet, viser, at det kan forbedre de offentlige finanser med 7,5 milliarder kroner og øge beskæftigelsen med 9.000 personer, hvis overførselsindkomsterne reguleres med inflationen«, siger Joachim B. Olsen.

»Det vil være bemærkelsværdigt, hvis en venstreorienteret regering indfører det, som det har været rygtet. Det kunne de sidste ti års borgerlige regering ikke engang finde ud af«, fortsætter han.

Paradigmeskifte på venstrefløjen
»Det er et opgør med den politik, som venstrefløjen har ført siden 1970´erne. Dengang var venstrefløjen af den opfattelse, at økonomiske incitamenter overhovedet ingen rolle spillede. Nu har vi et paradigmeskifte på venstrefløjen, og det hilser jeg velkommen«, siger Joachim B. Olsen.

Ifølge Joachim B. Olsen er beskæftigelsesfradraget paradoksalt nok et økonomisk instrument, der er groet i den liberale økonomi.

LÆS OGSÅCorydon tilbyder Venstre kursus i økonomi

»Beskæftigelsesfradraget blev første gang indført i USA en gang i 1970´erne. Opfinderen bag det var Milton Friedman, en meget liberalistisk økonom, som blandt andet arbejdede for Ronald Reagan. Det er sjovt, at en venstreorienteret regering har taget det til sig«, siger Joachim B. Olsen.

Hvad vil du sige til kritikere, der mener, det vil skabe øget ulighed og føre til den sociale massegrav?

»Det kan godt være, at der kommer øget ulighed i et af verdenens mest lige samfund, men det vil også føre til højere velstand og bedre velfærd for alle, når man laver liberale reformer. Men jeg kan godt forstå, at hvis man er betonsocialist ude i Enhedslisten, at man ser måbende på det, regeringen foretager sig«, siger Joachim B. Olsen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken