Annonce
Annonce
Annonce
Politik 26. maj. 2012 KL. 21.21

Studerende: Dum retorik fra skatteministeren

Danske Studerendes Fællesråd frygter markante forringelser af SU´en.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De Danske Studerendes Fællesråd kritiserer nu skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) for retorikken i forbindelse med hans omtale af den kommende skattereform.

Regeringens skattereform har som mål at lette skatten på arbejde markant, hvilket betyder, at en person på overførselsindkomst - herunder studerende - ikke står til skattelettelser.

LÆS OGSÅMöger: Guleroden ved at arbejde er for lille

»Jeg fornemmer en kampagne mod mine medlemmer og imod SU´en. Regeringen skærper retorikken, om hvem der får gavn af skattereformen. Det er uforståeligt, at regeringen tegner et forvrænget billede af mine medlemmer. At de skulle leve et liv i SU-luksus. Det er simpelthen bare ikke virkeligheden«, siger formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Torben Holm.

Medicinstuderende hængt ud
Torben Holm henviser til udtalelser, hvor Thor Möger Pedersen fremhæver, at skattelettelserne ikke skal gå til folk på SU.

»Den medicinstuderende på SU og kontanthjælpsmodtageren må stå over i denne omgang«, sagde Thor Möger Pedersen til Jyllands-Posten for nyligt.

LÆS OGSÅJoachim B. Olsen: Det er et paradigmeskifte på venstrefløjen

»Det er dårlig stil at definere en reform som skattereformen negativt. Først skulle SU´en ikke have et løft, så blev han mere konkret og sagde, at universitetsstuderende ikke skulle have glæde af en skattereform, og nu er det de medicinstuderende, som Thor Möger Pedersen hiver frem som eksempel på personer, der ikke fortjener en skattelettelse«, siger Torben Holm.

»Skatteministeren udtaler sig, som om studerende ikke har brug for et økonomisk løft - det, mener jeg, er forkert. Vi er bekymret for, at det her er en kampagne mod SU´en. Vi frygter, at udtalelserne lægger op til markante forringelser af SU´en, når uddannelsesminister Morten Østergaard (R) præsenterer en SU-reform«, siger Torben Holm.

Skader målet om flere med uddannelse
Regeringen har som mål, at 60 procent får en videregående uddanelse og 25 procent en længere videregående uddanelse. Det stemmer ifølge Danske Studerende Fællesråd ikke overens med regeringens retorik om de studerende og planerne om en SU-reform.

LÆS OGSÅSkattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

»Der er ved at blive skabt en stemning om studerende som nogen, der nyder, men ikke yder noget. Det er down right wrong. SU´en er en forudsætning for, at vi kan gøre det, regeringen beder os om«, siger Torben Holm.

»Derfor må regeringen indstille sig på, at elever og studerende i Danmark vil protestere massivt, hvis de forringer SU´en. Det kommer ikke til at gå upåagtet hen. Hvis man ønsker, at flere bliver uddannet, skal man ikke pille ved SU´en«, slutter Torben Holm.

FACEBOOKBliv ven med Politiken