Regeringens målsætning er at øge arbejdsudbuddet med 135.000 personer frem mod 2020. Og skattereformen er et skridt i den rigtige retning, mener Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Et af hovedpunkterne i regeringens udspil til en skattereform, som præsenteres tirsdag, er, at grænsen for topskat hæves med i alt 78.000 kroner.

På den måde lander grænsen lander på 467.100 kroner, og det er, ifølge Michael Svarer, ganske fornuftigt, hvis man vil nå målsætningen om øget beskæftigelse.

LÆS OGSÅRegeringen vil lade 250.000 danskere slippe for topskat

»Man vurderer, at effekten af en skattelettelse er højest, når man letter i toppen. Var man kun ude efter øget arbejdsudbud, så var det der, man skulle lægge flest lettelser«, siger Michael Svarer, der understreger, at det samtidig går udover ligheden i samfundet.

Fulgt vismændene
Regeringen har gjort, hvad vismænd har rådet til, mener Michael Svarer:

»Mange økonomer har foreslået at hæve boligskatten og sænke skatten på arbejde. Og det vil de gøre«.

LÆS OGSÅRegeringen gør klar til svær skattekamp

Regeringen har også valgt at finansiere den hævede grænse for topskat gennem en hårdere beskatning på banker og pensionsformuer, samt at overførselsindkomster ikke hæves så meget som hidtil.

Og det er fornuftigt, at hele finansieringen ikke sker gennem boligskatterne, mener Michael Svarer.

»Man kunne have sagt, at man ville finansiere det hele gennem boligskatterne. Men det havde ikke været hensynsmæssigt i forhold til det boligmarked, vi har«, siger han.

Vil skabe øget beskæftigelse
Sammen med tilbagetrækningsreformen og dagpengereformen, vurderer Michael Svarer, at skattereformen rykker i den rigtige retning mod øget beskæftigelse.

SKRIVHvad synes du om regeringens skattereform?

Men hvor stor effekten bliver af den hævede topskattegrænse er svært at spå om. Det afhænger nemlig også af, om lettelsen bliver finansieret af noget, der trækker i den modsatte retning. Som det for eksempel kan blive tilfældet, når regeringen vil udfase børnechecken for de højestlønnede.

»Man kunne have lavet noget, der gav en større arbejsudbudseffekt, men man kunne også have gjort noget, der gav en mindre arbejdsudbudseffekt«, siger Michael Svarer.

Topskattelettelserne koster statskassen 4,8 milliarder kroner. Regeringens udspil fremlægges klokken 11.30 i dag.

FACEBOOKBliv ven med Politiken