Regeringen har fremlagt sit udspil til, hvordan skatten skal omlægges.

For at samle et flertal og gennemføre ændringerne skal regeringen imidlertid have Enhedslisten, Venstre eller Dansk Folkeparti med i reformen. Og det tegner ikke let.

»Jeg kan forstå på Margrethe Vestager, der er en del bitre piller, der skal sluges. Jeg mener jo efterhånden, der er et helt medicinskab af dem«, siger Venstres finansordfører, Peter Christensen.

Han hentyder til, at økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) ved fremlæggelsen af regeringens reform sagde om forhandlingerne, at »når man kigger rundt i det politiske miljø, så er der nok nogle partier, der vil mene, at der er en bitter pille eller to«.

Regeringens tidsplan skrider
Ifølge Venstre kan regeringen godt glemme sine planer om at vedtage reformen på denne side af sommerferien, så dele af den kan træde i kraft fra næste år.

»Nu har regeringen brugt otte måneder på at blive enige med sig selv internt om, hvad de vil, og så mener de, at Folketingets partier kan få 14 dage til at lave en aftale. Vi vil gå konstruktivt ind i forhandlingerne, men vi vil også tillade os at bruge tid på at finde ud af, hvor bitre pillerne er, og om det er nødvendigt at sluge dem«, siger Peter Christensen.

FAKTAHer er regeringens udspil til en skattereform

For Venstre er det afgørende, at der kommer relle skattelettelser ud af reformen og ikke - som regeringen lægger op til - at overskuddet fra reformen går til nye initiativer inden for vækst, uddannelse og grøn omstilling.

V kræver skattelettelser
Venstre holder fast i, at 13 milliarder kroner fra regeringens reformer skal bruges på skattelettelser.

»Vi mener i Venstre, at vi skal benytte den enestående mulighed for at lave ekstra skattelettelser. Vi er enige i det sigte at få endnu flere danskere fra passiv forsørgelse og i arbejde. Det kræver, at arbejdskraften er til rådighed, men det kræver også, at jobbene er der. Og det gør man ikke ved at flytte penge fra den ene lomme til den anden alene. Det skaber i sig selv ikke vækst«, siger Peter Christensen.

LÆS OGSÅLøkke bryder tavsheden og blæser til kamp for skattelettelser

Helt konkret er partiet især utilfreds med, at regeringen vil nedsætte rentefradraget, og at folkepensionen bliver sat ned for de mest velhavende pensionister, der har opsparinger eller formue ved siden af.

»Der er ikke noget perspektiv i at forringe folkepensionens grundbeløb og gøre det mindre attraktivt at lave kapitalepensioner, hvis det medfører at danskerne i mindre grad tager hånd om deres pensionsopsparing«, siger finansordføreren.

LÆS OGSÅFolkepensionen reduceres for de rigeste ældre

Også Enhedslisten er afvisende over for regeringens forslag. Regeringens støtteparti har i de seneste dage været stærkt utilfreds med blandt andet, at regeringen vil nedsætte dagpengesatserne.

EL bider sig fast i forhandlingsbordet
»Jeg synes, det er helt vildt, at de kan få sig selv til at sige, der skulle være social balance i denne reform. Det, de siger er, at de mennesker, der i forvejen har fået en fyreseddel eller har været udsat for en arbejdsulykke og er på førtidsopension, skal bidrage med 3 milliarder kroner. Man stjæler 3 milliarder fra dem for at give skattelettelser i toppen«, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, til TV2 News.

Der er med andre ord noget at arbejde med under forhandlingerne, der indledes, når Enhedslisten som det første parti møder op i forhandlingslokalet i Finansministeriet kl. 15.

»Jeg kan garantere dig for, at vi kommer til at bide os fast i det forhandlingsbord, for det er åbenlyst, at hvis dette her skal blive bare en smule socialt, skal Enhedslisten være med. Men det er klart, at der er grænser for, hvad vi kan lægge stemmer til«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

DF ser ukrudt og bjørneklo
På forhånd har de fleste politiske analytikere vurderet, at regeringen går efter at finde støtte for reformen hos Venstre, fordi for mange elementer er uspiselige for Enhedslisten.

Men også Dansk Folkeparti kan blive partiet, der leverer det afgørende flertal. Næstformand Peter Skaarup (DF) ser dog en del problemer i at bære skattereformen igennem.

»Der er en hel del ukrudt i det for ikke at sige bjørneklo. Så lad os nu prøve at kigge på det, og lad os se, hvad regeringen er villig til at file på, fordi noget skal der i hvert fald ændres«, siger DF'eren til TV2 News.

Peter Skaarup kalder det »helt galt«, at regeringen vil sænke rentefradraget, som gives til personer med boliglån.

Hvis det står til regeringen skal rentefradraget gradvist sænkes med yderligere cirka fem procentpoint efter 2017, så det i 2020 blot udgør 20,6 procent af renteudgifter over 50.000 kroner for enlige og 100.000 kroner for par.

LÆS OGSÅStore lån i boligen bliver dyrere

»At borgere i Danmark har lyst til at sælge deres hus og få et andet, det er noget, der sætter meget gang i økonomien. Det bremser man nu«, siger Peter Skaarup.

Samtidig kritiserer DF'eren, at regeringen vil hæve en række afgifter på blandt andet vand samt slik og sodavand.

(Finansordfører Kristian Thulesen Dahl (DF) har tidligere - ved en fejl - fremstået som afsender på citat fra Peter Skaarup).

FACEBOOKBliv ven med Politiken