Annonce
Annonce
Annonce
Politik 30. maj. 2012 KL. 16.39

Grønlandsk folketingspolitikker klager over minister

Finansminister Bjarne Corydon skylder en kop kaffe, lyder det.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Regeringen sætter ikke tilstrækkelig pris på sit parlamentariske grundlag.

Sådan lyder under Folketingets afslutningsdebat, hvor Sara Olsvig fra det socialistiske parti Inuit Ataqatigiit har fået ordet.

Grønlænderen erklærer sig glad for, at hun er med til at trække det danske folkestyre til venstre på den politiske skala. Men hun mener, at regeringen tager støtten for givet.

»Jeg er ikke blevet inviteret til kaffe én eneste gang«, siger hun og tilføjer:

»Derfor har jeg nu selv bedt om et møde med finansministeren«.

Flere spørgsmål til CIA-flyvninger
I sit indlæg fra talerstolen kommer Sara Olsvig også ind på rapporten om de påståede CIA-flyvninger over Grønland, som Dansk Institut for International Studier (DIIS) netop har offenliggjort.

Sagen om de hemmelige flyvninger over Grønland begyndte i begyndelsen af 2008, hvor en dokumentarfilm viste, at CIA i al hemmelighed har fløjet gennem dansk luftrum og foretaget mellemlandinger på den grønlandske base Narsarsuaq.

LÆS MERERapport om CIA-fly afviser dansk dobbeltspil

Efter grønlænderens egne bemærkninger spørger tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech fra Venstre uddybende om grønlænderens holdning til rapporten.

Sara Olsvig kalder rapporten »rigtig god og grundig«, fordi den forskerne bag svarer på det, som de har fået besked på. Men hun så gerne, at politikerne udbredte undersøgelsen.

»Når man læser rapporten, så står der nogle meget klare og ubesvarede spørgsmål tilbage«, siger Sara Olsvig.

LÆS MEREUndersøgelse får regeringen ud af kattepine

Gitte Lillelund Bech vil vide, hvordan Sara Olsvig har tænkt sig at følge op på spørgsmålet om de påståede CIA-flyvninger, som det grønlandske parti har været stærkt kritiske over for.

Sara Olsvig lader sin folketingskollega forstå, at hun blandt andet vil stille spørgsmål til Udenrigspolitisk Nævn.

Folketinget består af 179 medlemmer, hvoraf de fire kommer fra Færøerne og Grønland.

FACEBOOKBliv ven med Politiken