Annonce
Annonce
Annonce
Politik 30. maj. 2012 KL. 17.43

Pia Kjærsgaard farer i flint over »aggressiv« Thorning

Folketingets afslutningsdebat tager til i intensitet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvis det står til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), bør det være muligt for Folketingets partier at være positivt indstillet over for regeringens udspil til en skattereform, der blev præsenteret i går.

I en appel til oppositionen fremhæver hun, at regeringen vil hæve grænsen for, hvornår danskerne skal betale topskat og fremhæver det borgerlige slagord:

»Op med humøret og ned med skatten«.

Referencen til det gamle slogan vækker tilsyneladende begejstring hos en af tingets ældste medlemmer, tidligere minister Bertel Haarder (V), der ler og gestikulerer til sine kolleger.

FAKTAHer er regeringens udspil til en skattereform

Især de konservative folketingsmedlemmer bør føle sig tiltrukket af planerne om at hæve grænsen for hvornår der betales topskat med 58.000 kroner frem mod 2022, mener Helle Thorning-Schmidt.

»Det kunne måske fremkalde et lille smil? Bare et lille smil? Lidt har også ret«, siger hun.

Kritik fra Pia Kjærsgaard
Statsministeren kan heller ikke forstå, at Dansk Folkeparti ikke er mere positive over for de dele af regeringens udspil til en skattereform, som forbedrer forholdene for udvalgte folkepensionister.

Hun fremhæver, at regeringen agter at hæve pensionstillægget til folkepensionister med op til 750 kroner årligt.

»Hvorfor siger fri Pia Kjærsgaard så ikke ja tak til det. Jeg forstår det ikke«, spørger Helle Thorning-Schmidt.

LÆS ARTIKELDagens mest populære ord i folketingssalen: Rugbrød

Men debatten udvikler sig i en alt andet end forsonende retning. Pia Kjærsgaard taler med hævet stemme:

»Jeg bliver nødt til at sige til statsministeren, at statsministeren har ikke råd til at være aggressiv, og det synes jeg, at statsministeren er nu. En smule mere ydmyghed ville klæde statsministeren i den situation, som regeringen har bragt sig selv i«, siger hun.

Indlægget fra Pia Kjærsgaard får flere folketingsmedlemmer i salen til at grine, men det hører sig ikke til, mener DF'eren.

Jeg synes, det er fantastisk, at man kan grine af det her

Pia Kjærsgaard

»Jeg synes, det er fantastisk, at man kan grine af det her. Altså, jeg tror, at når der er gået et par dage, så kan det være, at smilene ikke er så brede«, siger hun.

»Fru Pia Kjærsgaard kan være helt forsikret om, at jeg tager det alvorligt«, svarer Helle Thorning-Schmidt.

Regeringen klar til flere skattelettelser
I debatten forholder partileder og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Venstre sig også skeptisk til muligheden for, at hans parti kan gå med i en skattereform.

»Statsministeren siger, at forhandlingerne er gået i gang. Det er de mig bekendt ikke«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Venstremanden mener, at partierne først er ved at finde ud af, hvorvidt der er grundlag for at forhandle, og han vil vide, om regeringen vil være med til yderligere skattelettelser.

»Er regeringen ikke det, så har det ingen interesse«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Regeringen vil gennemføre en række reformer, som skal skabe penge til at opretholde en vækst på 0,8 procent i den offentlige sektor plus 13 milliarder kroner til blandt andet investeringer i uddannelse. Venstre har gjort det klart, at partiet vil bruge de 13 milliarder kroner på skattelettelser.

LÆS MERELøkke bryder tavsheden og blæser til kamp for skattelettelser

Statsminister Helle Thorning-Schmidt gør det klart, at hun holder en dør åben.

»Til det har vi jo sagt meget klart helt fra staren: Vi er en mindretalsregering, vi indgår gerne i forhandlinger, og hvis det er Venstres krav, så må vi lytte til det«.

LÆS ARTIKELLA og K klar med alternativt skatteflertal

S-R-SF-regeringen kan hente flertal sammen med enten Venstre, Dansk Folkeparti eller Enhedslisten. De konservative og Liberal Alliance har dog talt om at slå pjalterne sammen under skatteforhandlinger og kan i så fald danne et flertal med regeringen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken