Skatten spiller en rolle for, hvor meget danskerne vil arbejde.

»Effekten er lille, men den er der«, siger økonomiprofessor fra Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen, der har siddet i Skattekommissionen, som for tre år siden gav sit bud på fremtidens skattesystem.

Lysten til at arbejde mere i kølvandet på skattenedsættelse er kommet til debat, efter at regeringen satser på, at dens forslag til skattereform vil skabe beskæftigelse svarende til 14.600 fuldtidsstillinger. Det skal ske ved at hæve topskattegrænsen, så 250.000 sygeplejersker, folkeskolelærere og andre ganske almindelige lønmodtagere slipper for at betale topskat.

Danskerne afviser ellers at ville arbejde mere
Også et højere beskæftigelsesfradrag skal lokke danskerne til at tage en tørn mere, og derudover skal moderate stigninger i satserne for kontanthjælp og dagpenge øge fordelen ved arbejde.

I en stribe meningsmålinger har danskerne ellers afvist, at de vil arbejde mere, hvis skatten på den sidst tjente krone bliver sat ned. Senest i en måling i Jyllands-Posten svarede 74,4 procent af de adspurgte nej til spørgsmålet: »Vil lavere skat på arbejde have betydning for, om du vil arbejde mere«.

LÆS ARTIKELLavere skat får os ikke til at arbejde mere

Skattekommissionen undersøgte for tre år siden sagen på baggrund af studier fra Sverige, Norge, USA, Storbritannien, Tyskland og så et dansk forskningsresultat med godt ti år på bagen.

De danske og internationale erfaringer viste, at hvis skatten på den sidst tjente krone blev sat ned med et procentpoint, så øgede det arbejdsindsatsen med op mod 0,5 procentpoint. Konklusionerne er ifølge en anden forsker ret entydige.

»Det kan selvfølgelig være vanskeligt at isolere effekten af nedsat skat fra andre faktorer, for eksempel de økonomiske konjunkturer, men samtlige studier peger i samme retning. Folk arbejder lidt mere, når skatten på den sidst tjente krone bliver sat ned«, siger økonomiprofessor Michael Svarer, Aarhus Universitet, der også var medlem af Arbejdsmarkedskommissionen.

Mere tillokkende at holde fri
Høj skat på arbejde skaber en række barrierer for, at folk vil tage ekstra arbejde, pegede Skattekommissionen på.

Det er for eksempel mere attraktivt at afspadsere i stedet for at få overarbejde udbetalt, det er mere tillokkende at holde fri i stedet for at tage en ekstra weekendvagt, og højtuddannede kan være tilbøjelige til at male derhjemme, vaske bil og lave andet gør det selv-arbejde i stedet for at arbejde inden for deres uddannelse.

Marginalskatten, der er et andet ord for skatten på den sidst tjente krone, er i øjeblikket på 56 procent. Lønmodtagerne får 44 kroner ud af den hårdest beskattede 100-krone-seddel, men regeringen lægger op til at reducere topskatten for 250.000 lønmodtagere med 14 procentpoint.

»I stedet for 44 kroner, så får de lov at beholde 58 kroner af hver 100-krone-seddel. Det er en stigning på omkring 30 procent, så det er noget, der kan mærkes. Derfor virker det realistisk at skabe godt 14.000 ekstra arbejdspladser med reformen«, siger Bo Sandemann Rasmussen.

To modsatrettede tendenser er i spil
Professorkollegaen gør opmærksom på, at der er to modsatrettede tendenser i spil, når marginalskatten bliver sat ned.

»Når skatten sættes ned, så kan folk have det samme beløb til rådighed med en mindre arbejdsindsats. Det tilskynder til at holde fri, men omvendt kan lønmodtagerne også få mere ud af nogle ekstra timer«, siger Michael Svarer. Det er en logik, som Bo Sandemann Rasmussen anerkender.

»De to modsatrettede tendenser findes, men tendensen til at arbejde mere er bare stærkest«, siger Aarhus-professoren.

I centrum-venstre tænketanken Cevea har de konstateret, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er faldet fra 2000 til 2010, som er en periode, hvor mellemskatten er blevet afskaffet og marginalskatten sat ned: »Det er mere afgørende for danskernes lyst til at arbejde mere, om der er efterspørgsel efter arbejdskraft. Indretningen af skattesystemet spiller en rolle, men den skal ikke overdrives. Vi er som mennesker ikke helt igennem økonomisk rationelle væsner«, siger direktør Kristian Weise.

FACEBOOKBliv ven med Politiken