Annonce
Annonce
Annonce
Politik 4. jun. 2012 KL. 08.09

Vælgernes tillid til Thorning dykker

Kun 30 procent af vælgerne mener, at Thorning er den bedst egnede leder af Danmark.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Mindre end hver tredje vælger mener, at den socialdemokratiske statsminister, Helle Thorning-Schmidt, vil være den bedst egnede statsminister efter næste valg.

I stedet peger 50 procent på Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, viser en ny Gallup-måling foretaget for Berlingske.

Ifølge avisen har afstanden mellem de to aldrig tidligere været så stor.

Tvunget til upopulære reformer
Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, forklarer den store afstand med, at det er langt sværere at være regeringsleder end oppositionsleder under en økonomisk krise.

»Vi er tvunget til at lave reformer for at skabe arbejdspladser, men det betyder også, at vi må træffe upopulære beslutninger. Jeg tror, vi vil se et andet resultat, når økonomien vender«, siger Heunicke, som over for Berlingske afviser, at vælgerne straffer Thorning for debatten om løftebrud.

Ifølge målingen mener vælgerne, at Løkke har de bedste lederevner og er bedst til at styre landet igennem en krise. Helle Thorning-Schmidt har ifølge flertallet den bedste velfærdspolitik og er bedst egnet til at repræsentere Danmark i udlandet.

Venstre: Logisk
Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, kalder målingens resultater for »logisk«.

LÆS OGSÅFagboss: Vælgerflugt er Thornings egen skyld

»Det var måske upopulært at gennemføre genopretningspakken og tilbagetrækningsreformen. Det lød meget mere rart, når Thorning i valgkampen sagde, at man bare kunne lade være. Men danskerne vil hellere have en statsminister, der leder gennem ærlighed og troværdighed«, siger Ellen Trane Nørby.

Målingen kommer kort efter, at en meningsmåling foretaget for TV 2 og Politiken viste den dårligste vælgertilslutning nogensinde i en meningsmåling fra Megafon. Målingen viste, at Socialdemokraterne ville få blot 16,9 procent af stemmerne, hvis der var valg nu.

LÆS OGSÅ Chokmåling sender Socialdemokraterne til tælling

FACEBOOK Bliv ven med Politiken