Vi er vant til, at det er gratis, men for fremtiden kan betaling for at køre på en nyetableret motorvej eller igennem en tunnel blive mere normal kost for danske trafikanter som følge af trepartsforhandlingerne.

Under forhandlingerne mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen, der fortsætter i dag, vil fagbevægelsen i dag smide et nyt krav på bordet: De mange milliarder kroner, pensionsselskaberne har at investere for, skal i højere grad puttes i offentlige infrastrukturprojekter, som giver arbejdspladser i Danmark.

Til gengæld skal regeringen gå med til, at pensionsselskaberne får mulighed for at opkræve brugerbetaling på for eksempel veje, broer og tunneler, for at sikre, at selskaberne får afkast for deres investering.

Kan finansiere Kattegatbro og havnetunnel
»Vi bliver nødt til åbent i Danmark at snakke om brugerbetaling. Vi har jo et transportministerium, som ikke har en klink på kistebunden, og de vil heller ikke få det de næste otte-ti år, og det betyder, at udviklingen i landet går i stå, hvis vi ikke får sat pensionsmidlerne i spil«, siger formand for 3F Poul Erik Skov Christensen til Information.

Skal pensionskasserne øge deres investeringer i Danmark, skal det foregå i såkaldt offentlig-private partnerskaber, også kaldet OPP-projekter.

OPP indebærer, at en privat investor, f.eks. en pensionskasse, betaler for opførelsen af f.eks. elektrificering af jernbanenettet eller en motorvej og så påtager sig driften over en længere årrække for at vinde investeringen hjem. Blandt de projekter, som fagbevægelsen forestiller sig, er en bro over Kattegat eller en havnetunnel i København.

LÆS OGSÅPensionsmilliarder skal være ny vækstmotor

»Vi ser gerne, at man bringer pensionsmidler i spil, og eksempelvis en bro over Kattegat samt en havnetunnel kan være gode statslige projekter, der kan generere vækst og arbejdspladser«, siger LO's formand, Harald Børsting, til Jyllands-Posten.

Staten har ikke pengene
Under trepartsforhandlingerne skal parterne finde løsninger på, hvordan arbejdsmarkedet bidrager mere til at få gang i Danmarks vækst og få landet gennem krisen.

For fagbevægelsen er det et stort ønske at få skabt de arbejdspladser, som store, langvarige byggeprojekter giver. Men i statens kasse er der ikke meget at hente til byggerierne. Samtidig har regeringen indført en ny budgetlov, der lægger stramt loft over offentlige udgifter, og også den europæiske finanspagt holder offentlige investeringer i ro, siger HK's formand, Kim Simonsen, til Information.

Derfor kan pensionsmilliarderne komme til større gavn, hvis de investeres i Danmark frem for i udlandet.

»Regeringen har brug for at presse sig selv mere kreativt i forhold til at få nye finansieringsformer på plads«, siger Kim Simonsen til Information.

Pensionskasser vil investere milliarder
Poul Erik Skov Christensen er også er formand for Pension Danmark, der administrerer pensioner for 618.000 lønmodtagere. PensionDanmark har tidligere meddelt, at selskabet har 10 milliarder kroner, der skal investeres i OPP-projekter i Danmark eller i udlandet. Og ATP har sagt, at pensionskassen har omkring 60 milliarder kroner, som skal investeres - muligvis i OPP-projekter.

Poul Erik Skov Christensen siger til Information, at selv hvis betalingen for for eksempel at køre over en bro er lille, for eksempel fem-ti kroner, vil brugerbetalingen gøre investeringerne meget mere attraktive for pensionsselskaberne.

FAKTASådan foregår trepartsforhandlingerne

I regeringens egen 2020-plan lægger S, R og SF også op til flere OPP-samarbejder mellem private og det offentlige.

Klokken 14.30 i dag mødes regeringen, arbejdsgivere og fagbevægelsen i Finansministeriet og fortsætter forhandlingerne om en trepartsaftale.