Lars Løkke Rasmussen (V) priser grundloven for at være et samlende element for danskerne og beskylder regeringen for at være det modsatte.

I sin grundlovstale siger partilederen og den tidligere statsminister, at grundloven »samler alle danskere«.

»Og den minder os om, at folkestyret ikke er skabt med det formål at dele folket op i grupper efter uddannelse, beskæftigelse eller formue. Desværre har for mange i den politiske verden på det seneste overset det budskab«, siger han.

Senere i talen retter han beskyldningen direkte mod S-R-SF-regeringen.

»Jeg kan kun undre mig, når jeg hører en minister i en dansk regering sige uden blusel, at han ikke vil arbejde for piloter, bankdirektører, overlæger og advokater, men kun for dem i blåt kansastøj. Han udstiller sig selv som en, der ser på vælgergrupper i stedet for danskere. Som en, der deler fællesskabet op i venner og fjender, fordi de har et særligt arbejde og spiller dem ud mod hinanden i en taktisk kamp. Som en anden romersk kejser, der drømmer om at dele for at herske«, siger han.

Lars Løkke Rasmussen henviser til skatteminister Thor Möger Petersen (SF), der i et interview med Jyllands-Posten har sagt, at SF ikke kæmper for bankdirektører, overlæger, professorer, advokater, topchefer, ejendomsspekulanter.

Ser inddeling i gode og onde
For Lars Løkke Rasmussen, der står i spidsen for Folketingets største parti og står til at få hele 34 procent af stemmerne i den seneste meningsmåling fra Megafon, er der tale om et »falsk skel«.

»Der er åbenbart nogen, for hvem det blå kanvas repræsenterer det gode, og jakkesættet det onde. Det er et falsk skel. Jeg vil gerne advare mod at dele danskerne op i gode og dårlige mennesker«, siger han og fortsætter:

»Når bankdirektøren i visse politiske kredse nærmest gøres til et ikon på ondskaben i en sådan grad, at de 77.000 ansatte i sektoren begynder at krybe langs panelerne – og man kan foreslå ekstra skat på deres arbejdspladser, uden at det stort set påkalder sig opmærksomhed – har man brugt sproget til at sætte falske skel«.

FAKTAMeningsmåleren

Lars Løkke Rasmussen fastslår, at man for hans skyld gerne må identificere sig som humanist, europæer, intellektuel og verdensborger, men at man ikke kan undslippe sig historien, sit modersmål samt sit fædreland.

»Den erkendelse kalder nogle med slet skjult foragt nationalisme. Andre patriotisme. Jeg foretrækker fædrelandssind. At have fædrelandssind, at elske sit land, er ingen forbrydelse. Det er ikke ækelt at blive en smule rørt og føle en dyb taknemmelighed, når man hjemvendt fra en lang rejse ser Dannebrog eller hører det danske sprog blive talt, selvom det - ret skal være ret - ikke er verdens kønneste«, siger han.

Kritiserer forslag om Dannebrog
På et konkret plan fremhæver Lars Løkke Rasmussen, at han ikke kan forstå, når de radikale - i øvrigt sammen med Liberal Alliance - har foreslået at sidestille Dannebrog med andre flag.

»Når de radikale foreslår, at Dannebrog skal miste sin særstilling og ligestilles med andre nationers flag og endda med begrundelsen, at de elsker alle lande, kan jeg kun undre mig. Den følelse kender jeg ikke. Andre lande kan imponere med deres resultater, fascinere med deres kultur eller forfærde med barbariske skikke. Men elske dem gør jeg ikke. Kærlighed nærer jeg kun til mit fædreland«, siger Lars Løkke Rasmussen.

LÆS MERESkal det være tilladt at hejse fremmede flag i Danmark?

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har tidligere på dagen holdt en grundlovstale, hvor hun slog på tromme for, at landet skal stå sammen om at løse den økonomiske krise.

I sin tale trækker socialdemokraten tråde til krisen i 1930'erne samt årene efter 2. Verdenskrig.

»I dag befinder Danmark sig i en hård økonomisk virkelighed. En virkelighed, der ikke bare vil præge resten af året, men resten af årtiet. Vi har mistet over 170.000 arbejdspladser på få år. Store overskud er blevet til historiske underskud«, siger hun.

LÆS MEREThorning: Jeg kunne måske have forklaret mig bedre

Lars Løkke Rasmussen nævner ikke Helle Thorning-Schmidts tale, men kommer med noget, der ligner en kommentar.

Således minder han om, at Danmark har en tusindårig historie og 163 års erfaring med folkestyret, som bør kaste en vis ydmyghed af sig.

»Vist træffes der beslutninger, der er både svære og vigtige i dag. Beslutninger, der betyder noget for vort land her og nu. Og som man kan være nok så stolt af. Men mange af de beslutninger bliver utvivlsomt små og ubetydelige, når de ses igennem historiens prisme. Alene af den grund er det vigtigt at bevare og højtideligholde grundlovsdag – for at bevare ydmygheden«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken