LO-formand Harald Børsting lider »et prestigetab uden lige«.

Arbejdsgiverne mister en »gavebod«.

Og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) står tilbage med en »begmand«.

Alt i alt »et kæmpe tab«.

Det er den brutale konsekvens af, at trepartsforhandlingerne om fremtidens arbejdsmarked er brudt sammen, vurderer professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

LÆS MERECorydon bekræfter: Forhandlingerne er døde

Han fremhæver, at LO står tilbage som den helt store taber, fordi fagbevægelsen er svækket af en enorm tilbagegang i antallet af medlemmer, og fordi trepartsforhandlingerne var et forsøg på at gøre comeback som magtfaktor i samfundet.

»Nu står LO rippet for organisatoriske ressourcer og politisk indflydelse, og det er et kæmpe tab. For LO-formand Harald Børsting er det et prestigetab uden lige, fordi han om nogen forlovet sig med Socialdemokraterne og SF«, siger han.

Af samme grund står regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt i spidsen tilbage med »en begmand«, når forhandlingerne med LO falder til jorden, mener Henning Jørgensen.

Milliarder forsvinder
Forhandlingerne mellem S-R-SF-regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne skulle øge danskernes arbejdstid og på den måde skaffe fire milliarder kroner til investeringer i blandt andet uddannelse.

Men fagbevægelsen nægter at fragive ferie- og helligdage, og så ser regeringen ingen mulighed for at nå målet.

LÆS MEREFagboss frygter forringelser i offentlig sektor

Henning Jørgensen fremhæver, at en trepartsaftale også kunne have resulteret i en sikring af den danske model, en indsats mod social dumping og et øget fokus på uddannelse, så flere lønmodtagere er sikret mod arbejdsløshed.

»Fagbevægelsen ville vise, at man var klar til at tage et samfundsansvar og vise medlemmerne, at de får noget for kontingentet, som de gule fagforeninger ikke kan tilbyde. Det er alt sammen noget, der falder til jorden«, siger han.

Arbejdsgivere mister penge
De private arbejdsgivere mister en »gavebod«, siger Henning Jørgensen.

Han tænker først og fremmest på, at arbejdsgiverne havde udsigt til at få flere arbejdstimer ud af deres medarbejdere, hvilket i sig selv kan forbedre konkurrenceevnen og øge omsætningen.

Samtidig kunne det have haft den effekt, at arbejdsløsheden forbliver forholdsvis høj, og have gjort det sværere for fagbevægelsen at forlange lønstigninger til overenskomstforhandlingerne, forklarer Henning Jørgensen.

Og hos de offentlige arbejdsgivere kunne det lette på budgetterne, at medarbejderne giver den en ekstra skalle på skoler, sygehuse og andre offentlige institutioner.

LÆS MEREThorning mangler fire milliarder: Det er ærgerligt

Henning Jørgensen mener, at dagens begivenheder kan være »skelsættende for velfærdssamfundet«.

»Vi har meget brug for at få genopfundet en aktiv arbejdsmarkedspolitik og sat uddannelse i højsædet. Det er spørgsmål om at finde en fælles forståelse af grundlaget for vækst og velfærd i det her samfund«, siger han.

Henning Jørgensen holder en dør åben for, at forhandlingerne kan blive genoptaget, selv om han ikke anser det for særlig sandsynligt.

FACEBOOKBliv ven med Politiken