Dagen i dag skulle egentlig have været en festdag for trepartsforhandlinger.

En stort anlagt fejring i Fællessalen på Christiansborg af 25-året for de berømte trepartsforhandlinger, der mundede ud i Fælleserklæringen, blev dog voldsomt forstyrret af dagens melding om, at regeringen har lagt trepartsforhandlingerne i graven.

LÆS OGSÅ Corydon: Regeringen holder kursen

Alligevel var smilene brede, grinene højlydte og anekdoterne lange hos paneldeltagerne og den fremmødte forsamling, der deltog i det historiske tilbageblik.

Fælleserklæringen skulle dengang forbedre konkurrenceevnen og forøge de private opsparinger for at opnå bedre beskæftigelse og nedbringe underskuddet på betalingsbalancen.

LÆS OGSÅ Corydon bekræfter: Forhandlingerne er døde

En lignende udfordring var årsagen til de forhandlinger med arbejdsgiverne og lønmodtagerne, som S-R-SF-regeringen havde satset på.

Politiken.dk har talt med tre af deltagerne fra dagens konference om deres syn på trepartsforhandlingerne gennem de seneste 25 år og dagens aktuelle sammenbrud.

Jørgen Rosted, økonom. Tidligere leder af økonomisk afdeling i Finansministeriet og departementchef i Erhvervsministeriet

Trepartsforhandlingerne er brudt sammen. Sætter det noget i kontrast i forhold til dengang?

»Nej, dengang gik tingene også sommetider i stå. Men jeg synes, at der er brug for, at de trepartsforhandlinger får en ny start. Det er måske slet ikke så dårligt, at det er stoppet. Så kan de begynde på en ny måde«.

LÆS OGSÅ Ekspert: Børsting er den store taber

»Jeg synes ikke, der var noget positivt projekt for trepartsforhandlingerne. Jeg er ikke overbevist om, at der er de problemer med arbejdsudbuddet, de siger. Selvfølgelig er der brug for kompetenceudvikling, men der er først og fremmest brug for, at der bliver skabt nogle jobs på en bedre måde«, siger han og tilføjer:

»Og hvis det kan komme meget bedre på dagsordenen efter et brud, så er det kun en fordel«.

Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i Pension Danmark

Hvordan er det at være samlet i Folketinget i dag for at tænke tilbage på 1987?

»Jeg synes, det er vigtigt i en tid, hvor man netop bokser med at få et nyt sæt trepartsforhandlinger på sporet, at drage lære af den sidste store vellykkede tilsvarende proces, der fandt sted for 25 år siden og som førte til den historiske aftale i 1987, hvor man på samme tid fik indledt en periode, hvor Danmark fik forbedret konkurrenceevnen, der lagde grunden for den store beskæftigelsesvækst igennem 90’erne og fik løst problemet med den dengang for lille private opsparing«.

LÆS OGSÅ Enhedslisten glæder sig over sammenbrud i trepartsforhandlinger

Hvilke erfaringer kan man lære af?

»Når udfordringerne er tilstrækkeligt store, så er der i Danmark tradition for, at det politiske system finder sammen med ansvarlige oppositioner og leverer løsninger, som både på kortsigtede udfordringer, men i samme moment får løst de langsigtede strukturudfordringer. Det gjorde man for 25 år siden, og det håber vi, at man også vil tage til i 2012«.

»Der findes et stort behov for at finde løsninger på den korte bane og få Danmark tilbage på et vækstspor. Og på den lange bane, hvor vi ved, vi står over for nogle meget store udfordringer med arbejdsstyrkens kompetenceniveau og størrelse«.

Ole Tue Hansen, forbundssekretær i Dansk El-Forbund

Hvordan er det at hylde en trepartsaftale, mens en anden trepartsforhandling falder sammen?

»Vi har jo hørt på nogle af talerne herinde, at dengang i slutningen af 80’erne, der var der også perioder, hvor der var tryk på pause-knappen. Det kunne jo være, når man skal se det i bakspejlet, at det er en pauseknap. At der rent faktisk bliver sat gang i trepartsforhandlingerne igen inden for kortere eller længere tid«.

SKRIV Har regeringen svigtet?

»Så man kan om 25 år måske se tilbage på den her periode, hvor der blev indgået nye aftaler. Der kan være mange forskellige årsager - blandt andet taktiske og alt muligt andet til, at der er trykket på pauseknappen i dag. Det kan godt vise sig at være nyttigt til at få nogle andre temaer på banen, end lige feriedage og helligdage, så man kan få sat skub i forhandlingerne på nogle andre temaer«.

»Det er måske ikke så ubelejligt, at der bliver trykket på pauseknappen«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken