Dagens store kollaps i trepartsforhandlingerne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter er ikke nødvendigvis det sidste ord i den sag, mener professor.

De større eksempler på trepartsforhandlinger i nyere tid viser nemlig, at problemer, uenighed og nedbrud hører til dagens orden.

LÆS ARTIKELDybt skuffet Børsting: Jeg er ked af det, jeg beklager

»Trepartsforløb har historisk set været præget af kriser og sammenbrud undervejs - derfor skal man være forsigtig med at lægge forhandlingerne i graven«, siger Jørgen Steen Madsen, professor og forskningsleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarked- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

Sådan lyder hans reaktion på, at finansminister Bjarne Corydon tidligere i dag meddelte, at regeringen har opgivet at finde fire milliarder kroner ved forhandlinger mellen regeringen, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne.

Urealistisk tidsplan for forhandlinger
Regeringen har ifølge Jørgen Steen Madsen været alt for optimistisk i forhold til tidsplanen omkring disse forhandlinger.

»Det var for optimistisk, at regeringen lagde op til, at man kunne lave et meget hurtigt forløb, og så havde man klaret det. Det virker, som om regeringen blev bundet op af S og SFs valgprogram - her indgik trepartsforhandlinger, og LO lovede i den forbindelse at skaffe 17 milliarder kroner. Men regeringen mangler at formulere det langsigtede projekt, der kunne bære de her trepartsforhandlinger igennem«, siger Jørgen Steen Madsen.

LÆS OGSÅLiberal Alliance: Thorning må smide håndklædet i ringen

Under optakten til disse forhandlinger har der ifølge professoren været vidt forskellige udmeldinger fra de forskellige parter om, hvad formålet med forhandlingerne var.

Resultater kræver besvær og fokus
Jørgen Steen Madsen fremhæver, at da det i 1987 til 1991 lykkedes daværende statsminister Poul Schlüter at lave arbejdsmarkedspensioner og holde lønnen relativt i ro efter trepartsforhandlinger, var det et resultat af besværligt og fokuseret arbejde på at løse nogle konkrete og presserende problemer.

LÆS OGSÅCorydon: Regeringen holder kursen

»Hvis historien har vist, at trepartsforhandlinger kan føre til reformer, så har historien også vist, at det det er en meget vanskelig proces at gennemføre sådan nogle forhandlinger«, siger Jørgen steen Madsen.

»Det forløb, som regeringen har sat i gang, har haft en for omfattende dagsorden. Det har øget muligheden for konflikter mellem aktørerne«, fortsætter Jørgen Steen Madsen.

Politiske reformer fortsætter
På trods af de alvorlige miner og oppositionens krav om valg skal man dog ikke udelukke, at trepartsforhandlingerne kan blive genoptaget i den nærmeste fremtid.

»Selvom forhandligerne er brudt sammen i denne omgang, skal man ikke udelukke, at der på et eller andet tidspunkt inden for en overskuelig fremtid kan komme nye forhandlinger. Det kræver en besindelse hos alle aktørerne om, hvad trepartsforhandlingerne skal bruges til, og hvad formålet er. Der skal være en klar dagsorden, som man også kan formidle«, siger Jørgen Steen Madsen.

LÆS OGSÅVestager: Trepart var ikke et prestigeprojekt

Han fremhæver også, at fagbevægelsen risikerer, at de politiske reformer fortsætter med eller uden fagbevægelsen. Det vil også kunne ramme fagbevægelsens medlemmer.

»Der kan jo gennemføres mange ting her i samfundet uden om og på trods af parterne på det danske arbejdsmarked. Hvis parterne ikke kan levere, vil den politiske proces fortsætte«, siger Jørgen Steen Madsen.

Intet er gratis
Da Poul Schlüter tilbage i 1987 indgik i trepartsforhandlinger med arbejdsgiverne og lønmodtagerne skete det blandt andet på baggrund af en afskaffelse af den såkaldte dyrtidsregulering, der med et dæmpede lønmodtagernes lønvækst.

LÆS OGSÅEkspert: Børsting er den store taber

»Man får ikke noget gratis i det her system. Der er nogle, som har haft forestillinger om, at man kunne få en masse fordele ud af trepartsforhandlingerne«, siger Jørgen Steen Madsen.

»Der er et enormt behov for et uddannelsesmæssigt løft - ligeså meget som man behøvede privatopsparing i slutningen af 1980'erne. Udfordringerne og behovet er der. Det kan jo føre til, at man snakker sammen igen«, slutter Jørgen Steen Madsen.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken