Annonce
Annonce
Annonce
Politik 9. jun. 2012 KL. 18.34

Venstre nedsabler regeringens sundhedsaftale

Regeringen nedprioriterer sundhedsområdet, mener Venstre efter dagens aftale mellem regionerne og regeringen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Venstre mener, at regeringen viser ringe interesse for de syge med den aftale, som den i dag har indgået med Danske Regioner om næste års økonomi.

Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, kalder det historisk få penge, når regeringen og regionerne hæver udgifterne med 1,1 milliarder kroner i forhold til i år.

LÆS OGSÅAftale udløser en milliard mere til sundhed og psykiatri

Sidste års aftale mellem Danske Regioner og VK-regeringen betød 1,95 milliarder kroner mere på sundhedsområdet i 2012, fremhæver hun.

»I de år, hvor VK-regeringen afsatte allerflest penge til sundhedsområdet, stod Villy og Helle og råbte op om massakre i sundhedsvæsnet. Gad vide, hvad de kalder den nye aftale, der betyder historisk få penge til sundhedsområdet«, siger Løhde om udenrigsminister Villy Søvndal (SF) og statsminister Helle Thorning (S).

Lader mange stå længere på venteliste
»Når den tidligere VK-regering lavede reformer, gik pengene først og fremmest til sundhedsområdet. Med denne aftale viser regeringen, at sundhedsområdet ikke har førsteprioritet for den, snarere anden eller tredje prioritet«, siger Sophie Løhde.

Hun mener også, at regeringen lader mange patienter stå længere på venteliste, inden de bliver behandlet.

LÆS OGSÅ Regeringen: Ret til diagnose inden for 30 dage

Patienter med lidelser, som ikke udvikler sig, kan ifølge lørdagens aftale komme til at vente to måneder på behandling i stedet for en måned, som er garantien for behandling efter tidspunktet for diagnose.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau