En statsløs mand, som Politiets Efterretningstjeneste har i søgelyset, får snart dansk statsborgerskab.

Det sker, når Folketinget om kort tid vedtager et lovforslag, der – som det sker hvert halve år – tildeler statsborgerskab til flere hundrede personer.

Og vel at mærke er der tale om lige præcis den mand, som tidligere integrationsminister Søren Pind (V) for et år siden indkaldte til et spektakulært pressemøde om, efter at Politiets Efterretningstjeneste med henvisning til rigets sikkerhed havde advaret mod at give manden statsborgerskab.

Det erfarer Politiken fra flere medlemmer af Folketingets Indfødsretsudvalg.

»Jeg kan godt bekræfte, at den mand, som Søren Pind omtalte, det er den mand, der kommer på loven nu«, lyder det fra Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, der også er formand for Indfødsretsudvalget.

DF vil pille statsløse af listen
Folketinget andenbehandler mandag lovforslaget, og langt de fleste af de 1.099, der denne gang er på listen, har levet op til de særlige kriterier om blandt andet sprogfærdigheder og pletfrie straffeattester.

Det gælder dog ikke de 13 statsløse på listen, der i kraft af den såkaldte statsløsekonvention har krav på statsborgerskab uden om de normale kriterier.

Et krav, som Dansk Folkeparti er imod, og som partiet derfor vil forsøge at afværge med et ændringsforslag, der ganske enkelt piller de 13 ud af lovforslaget.

LÆS OGSÅDF-kritik af Venstre i statsløsesag

»Vi mener, at de skal op til den samme prøve og igennem de samme ting som andre, der søger om dansk statsborgerskab«, begrunder Langballe sit ændringsforslag.

Han tilføjer, at DF helt bevidst ikke stiller et ændringsforslag om blot at pille den – ifølge PET – farlige mand af lovforslaget. Det skyldes hensyn til PET’s arbejde:

»Hvis vi havde mulighed for at sætte personen af loven, så ville det jo også betyde, at personen fik at vide, at vedkommende er under overvågning. Så det vil vi ikke, men vi vil have pillet de statsløse af, der er på loven«.

Skal ikke ødelægge det for de andre
Netop statsløsekonventionen var den, der i sin tid væltede tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), da det kom frem, at Danmark i årevis havde ignoreret statsløsekonventionen og behandlet statsløses ansøgninger efter samme regler som alle andre ansøgere.

Og selv om DF’s ændringsforslag om – fortsat – at blæse på konventionen og pille de statsløse af lovforslaget også ville forhindre ’Pinds’ farlige statsløse i at få statsborgerskab, så har hverken Venstre eller de konservative tænkt sig at stemme for ændringsforslaget.

»Vi stemmer imod det ændringsforslag. Vi er opmærksomme på, at der er en af de statsløse, der er på, som der er problemer med. Men det skal ikke ødelægge det for de andre«, siger den konservative indfødsretsordfører, Tom Behnke, der i stedet foretrækker, at justitsministeren forsøger sig med en lempeligere fortolkning af konventionen ved at sætte ansøgninger fra angiveligt farlige personer på standby en periode. Noget, som justitsminister Morten Bødskov (S) tidligere har afvist.

V stemmer for statsborgerskab
Heller ikke Venstre vil tage de statsløse af lovforslaget.

»Selv om vi har sympati for, at justitsministeren ikke burde sætte ham på lovforslaget, så har vi ikke sympati for at pille samtlige 13 statsløse ud«, siger indfødsretsordfører Preben Bang Henriksen (V), der erkender, at Venstre dermed kommer til at stemme for statsborgerskab til den særlige mand, som Søren Pind i sin tid indkaldte til pressemøde om.

»Det er jo desværre en konsekvens af, at vi har underskrevet den konvention«, siger Preben Bang Henriksen.

Fra Socialdemokraternes ordfører, Lennart Damsbo-Andersen, er holdningen til ændringsforslaget også klar:

»Det stemmer vi nej til. I det tilfælde, hvor de er statsløse, er det fuldstændigt ligegyldigt, om de lever op til de krav, som vi har«, siger Damsbo-Andersen, der »har det fint« med, at den særlige statsløse dermed også får statsborgerskab, da han ikke er dømt for det, som PET mistænker ham for.

Søren Pind selv, der på sit pressemøde brugte manden som billedet på, hvilket dilemma statsløsekonventionen sætter Danmark i – skal man overholde konventionen eller beskytte rigets sikkerhed? – stemmer også for loven, der blandt andet giver statsborgerskab til den pågældende: »Ikke hvis jeg kunne få lov at stemme om ham alene. Men at lade det gå ud over alle de andre, der også søger statsborgerskab, det synes jeg, ville være urimeligt«, siger han.

Søren Pind afviser desuden at have kendskab til, hvilke mistanker PET måtte have til den pågældende statsløse.

»Men at lade det gå ud over alle de andre, der også søger statsborgerskab, det synes jeg, ville være urimeligt«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken