Annonce
Annonce
Annonce
Politik 12. jun. 2012 KL. 12.06

Venstre: Trafikaftale er uspiselig for os

Borgerlig modstand mod trafikaftale. LA kalder aftalen for ren »Gøg og Gokke«.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Venstre er skuffet over den nye trafikaftale, som regeringen har indgået sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Aftalen betyder årlige investeringer på en milliard kroner i den kollektive trafik. Men Venstre vil ikke være med til at finde pengene på den måde, som aftalen dikterer.

LÆS OGSÅ Trafikmilliard spredes over hele landet

Partiets trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, forklarer, at der er to grunde til, at Venstre ikke har støttet op om trafikaftalen.

»For det første er vi dybt uenige i finansieringen, som består af, at man tager en milliard yderligere fra bilisterne og kanaliserer den over i den kollektive trafik. Det er uspiseligt for os, for vi mener bilisterne betaler rigeligt i forvejen, når vi har verdens højeste bilskatter«.

»Den anden grund er, at vi er meget uenige i at bruge penge på en sænkning af priserne i den kollektive trafik ved hjælp af skattepenge«, siger Kristian Pihl Lorentzen.

FAKTA Det betyder trafikforliget for dig

Han forklarer, at undersøgelser peger på, at det ikke har en effekt, når man vil flytte bilisterne over i toge og busser.

Kristian Pihl Lorentzen mener i stedet, at man skal gøre den kollektive trafik mere attraktiv ved at få mere plads i togene, at de kører til tiden, og at der er en god service.

Ren Gøg og Gokke
Liberal Alliance er heller ikke begejstret for trafikaftalen.

Partiets trafikordfører, Leif Mikkelsen, kalder aftalen »et skud i tågen«.

LÆS OGSÅ Trafikaftale sikrer billigere busser, tog og metro

Han kan ikke se, hvordan aftalen løser trængselsproblemerne i København og mener ikke, at man skal finansiere trafikaftalen ved at tage en milliard kroner fra »skatteborgernes lommer«.

»Man fordeler pengene ud til forskellige projekter, som sikkert hver for sig er udmærkede, men et cykelprojekt i Aarhus løser jo ikke trængselsproblemerne i København. Så det fortæller med al tydelighed, at det her er ren Gøg og Gokke« siger Leif Mikkelsen.

SKRIV Hvad mener du om det nye trafikforlig?

FACEBOOK Bliv ven med Politiken