Annonce
Annonce
Annonce
Politik 14. jun. 2012 KL. 12.42

DF: Skattereform er et kortspil fyldt med Sorteper

Dansk Folkeparti forlader forhandlingerne om en skattereform.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Regeringens udkast til en skattereform er social uretfærdig i et omfang, så det er udsigtsløst for Dansk Folkeparti at deltage i forhandlingerne.

Sådan lyder forklaringen fra Dansk Folkeparti, der netop - som det første parti - har trukket sig fra forhandlingerne. Regeringens plan om at lempe topskatten sker på bekostning af de svageste grupper, mener Pia Kjærsgaard.

»Det berømte ord, som Helle Thorning-Schmidt sagde i valgkampen, at vi skulle have velfærd i stedet for skattelettelser, det er blevet vendt om, så nu er der skattelettelser i stedet for velfærd, og det kan vi ikke acceptere«, siger hun.

LÆS MEREFørste parti forlader skatteforhandlingerne med regeringen

Pia Kjærsgaard kalder det »grotesk«, at regeringen sender en del af regningen til personer på overførselsindkomster, der de kommende år skal stige mindre, end der var lagt op til, hvis det står til regeringen.

Og regeringens planer om at skære i folkepensionens grundbeløb får et »uhørt« med på vejen af Pia Kjærsgaard.

LÆS MERERige pensionister betaler over en milliard til skattereform

DF'eren anfægter også, at regeringen vil hæve afgiften på fedt og sukker. Hun mener, at det rammer børnefamilier og ældre på pengepungen, mens samfundsøkonomien lider skade, fordi afgifterne vil få danskerne til at købe ind i de tyske grænsebutikker.

Endelig undrer Pia Kjærsgaard sig også over regeringens planer om at reducere rentefradraget for store boliglån, fordi det gør handlen med boliger »udsigtsløs«.

»Der er delt et spil kort ud fyldt med Sorteper«, lyder opsummeringen fra næstformand Peter Skaarup.

Der er delt et spil kort ud fyldt med Sorteper

Peter Skaarup (DF)

Han kan kun få øje på enkelte gode kort, og nævner som eksempel, at regeringen lægger op til at hæve beskæftigelsesfradraget.

Det vil især skæppe i kassen hos de lønmodtagere, der tjener mindst, men det enkelte forslag opvejer altså ikke ulemperne, mener Dansk Folkeparti.

Afviser sammenligning med 2009
I 2009 var med Dansk Folkeparti med til at gennemføre skattelettelser sammen med VK-regeringen, men skattelettelserne i S-R-SF-regeringens reform er en anden sag, mener Pia Kjærsgaard.

Reformen fra 2009 kunne partiet »forklare og forsvare«, og den nye regeringens bud på en skattereform er »i aller højeste grad mere social skæv«, siger hun.

LÆS MEREAnalyse: Fattige taber på regeringens skattereform

Når Dansk Folkeparti forlader skatteforhandlingerne betyder det, at S-R-SF-regeringen skal finde flertal sammen med enten Enhedslisten, Venstre eller et sammenrend af både Liberal Alliance og de konservative.

Ingen af delene ligger dog lige for.

Enhedslisten er ligesom Dansk Folkeparti utilfreds med, at regeringen vil lade overførselsindkomster som dagpenge, kontanthjælp og førtidspension stige mindre i de kommende år.

FAKTA Her er regeringens udspil til en skattereform

Venstre forlanger yderligere skattelettelser, mens de konservative og Liberal Alliance også ser markant anderledes på en fornuftig skattepolitik.

FACEBOOKBliv ven med Politiken