Annonce
Annonce
Annonce
Politik 22. jun. 2012 KL. 21.28

Johanne Schmidt: Tilliden til Thorning er ikke-eksisterende

Det er regeringens problem, at den nu ikke længere har flertal, raser Enhedslisten.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Enhedslisten tillid til Helle Thorning og den såkaldte Socialdemokratiske regering er ikke eksisterende.

Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Johanne Schmidt-Nielsen og hendes partifæller i Enhedslisten er rasende over den glippede skatteaftale med S-R-SF-regeringen, der i stedet indgik en aftale med blå blok.

»Enhedslistens tillid til Helle Thorning og den såkaldte socialdemokratiske regering er ikke eksisterende«, siger hun på et pressemøde på Christiansborg.

LÆS OGSÅ Enhedslisten: »Vi er ikke længere støtteparti«

Partiet, som indtil for en lille time siden var kendt som regeringens støtteparti, har trukket stikket, efter »regeringen valgte at gå den modsatte vej og fortsætte Lars Løkke og Pia Kjærsgaards politik«.

»Jeg synes, det må være så mærkeligt at sidde ude bag tv-skærmen og være en af de hårdtarbejdende sosu-assistenter, som den her regering har talt så meget om. For de får håndører (i skattereformen, red.)«, forklarer hun.

Forventninger holdt ikke
Hele ugen var det ellers forventet, at regeringen ville indgå en rød skattereform med Enhedslisten, men den endte altså med at få et mere blåt præg i samarbejde med Venstre og de konservative.

En tydeligt overrasket Johanne Schmidt-Nielsen forklarer til de fremmødte journalister, at det må være en overraskelse for de mennesker, der troede på, at der skulle føres en ny social politik i Danmark.

LÆS OGSÅ Enhedslisten: Regeringen har nu definitivt meldt sig ind i blå blok

Hun gør det klart, at regeringen nu skal finde ud af, hvor de vil finde deres støtte hen mod finansloven, der skal vedtages i efteråret, hvor mindretalsregeringen har brug for støtte fra enten Enhedslisten eller den blå fløj.

»Hvis det betyder, at regeringen på et tidspunkt ikke har flertal, så er det sådan set deres problem. Det er Helle Thornings opgave, som statsminister i en mindretalsregering at sørge for, at der er nogen der stemmer for hendes politik og ikke gøre det sværere for sig selv«, siger hun og tilføjer:

»Jeg regner da med, at Helle Thorning har styr på hendes ting. Jeg regner med, at hun ikke bare tænker en uge frem, men at hun rent faktisk tænker hele vejen frem til finansloven. Og at hun derved har fået højrefløjen til at sige ja, til den økonomiske politik, som regeringen vil føre, for den er jo ikke anderledes end den, højrefløjen vil føre«.

Truer ikke med at vælte regeringen
Partifællen Pernille Skipper er ligeså målløs og oprevet over dagens begivenheder.

LÆS OGSÅ Thor Möger om skatteaftale med de blå: »Jeg er tilfreds«

Men hun vil ikke true den regering, de har støttet hidtil.

»Vi truer bestemt ikke med at vælte regeringen til efteråret, men vi har altså at gøre med en mindretalsregering her, som har valgt at føre økonomisk politik med højrefløjen. Og når de har valgt det, så må de også have tænkt hele vejen frem til finansloven. Det er klart«, siger Pernille Skipper.

FAKTA Her er hovedpunkterne i skatteaftalen

FACEBOOK Bliv ven med Politiken