Annonce
Annonce
Annonce
Politik 24. jun. 2012 KL. 19.37

Ida Auken ud fra krisemøde: Jeg bakker op om regeringens aftale

Den første SF'er forlader krisemøde mellem partiets landsledelse og folketingsgruppe.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Miljøminister Ida Auken (SF) er den første til at forlade hotellet Kong Arthur i indre København, hvor SF's landsledelse og folketingsgruppe er samlet til krisemøde om skattereformen.

I silende regn står journalister fra alle store medier og venter side om side med Villy Søvndals ministerbil på at høre nyt fra hotellets indre.

Ida Auken er netop hjemvendt fra klimatopmøde i Rio de Janeiro, så det ville hun gerne fortælle om, men efter journalisterne gentagne gange spørger ind til mødet bag hotellets mure, åbner hun alligevel lidt op:

»Selvfølgelig bakker jeg op om regeringens egen skatteaftale«, siger hun.

Er det en god aftale?

»Ja, det er en udmærket aftale«.

Flyttede møde
Normalvis afholder SF's landsledelse altid møder i gruppeværelset på Christiansborg, hvor flere medlemmer af pressen havde taget opstilling for at tage billeder og lave interviews med de mange SF'ere.

Men mødet er flyttet til hotellet i det indre København.

BEREGN SELVSå meget betyder skatteaftalen for dig

Forud for mødet har flere medlemmer fra partiets bagland, landsledelsen og socialordfører Özlem Cekic fra folketingsgruppen brokket sig højlydt over, at regeringen samarbejder om en skattereform med de borgerlige i stedet for Enhedslisten.

Medlem af landsledelsen Poul Overlund-Sørensen har tidligere i dag sagt til politiken.dk, at skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) må forlade sin ministerpost, hvis landsledelsen ender med at stemme nej til skatteaftalen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken