Annonce
Annonce
Annonce
Politik 26. jun. 2012 KL. 14.03

Socialdemokrater er skeptiske over for skatteplan

Socialdemokraterne på Christiansborg støtter skatteaftalen, selv om flere er skeptiske.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Selv om finansminister Bjarne Corydon (S) og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er »stolte over« og »tilfredse med« den skattereform, regeringen er blevet enige om med Venstre og konservative, deler ikke alle socialdemokrater på Christiansborg ledelsens tilfredshed med forliget med de borgerlige partier.

På partiets gruppemøde har folketingsgruppen gennemgået reformen, og her har utilfredsheden også præget diskussionen, fortæller Helle Thorning-Schmidt.

LÆS OGSÅ Thorning: Skatteaftale med de borgerlige er balladen værd

Flere gruppemedlemmer havde gerne set, at aftalen var blevet indgået med Enhedslisten frem for de borgerlige.

»Der er nogle, der har været skeptiske, og vi har diskuteret, om det var muligt at lave noget sammen med Enhedslisten, men det er hele den socialdemokratiske gruppe, der bakker op om aftalen«, siger Thorning efter gruppemødet.

Gruppemøde med lang debat
Ifølge statsministeren var diskussionen »meget grundig« og »rigtig god«. Så grundig var diskussionen, at mødet trak ud, før medlemmerne forlod Socialdemokraternes gruppeværelse og lod ledelsen fortælle den ventende presse, at der er fuld opbakning om skatteaftalen.

Ifølge Helle Thorning-Schmidt er der ingen grund til at frygte, at skattereformen ikke er socialt afbalanceret, sådan som kritikken fra blandt andet Enhedslisten har lydt, blandt andet fordi overførselsindkomsterne nedreguleres.

»For første gang i mange år er det helt almindelige lave lønindkomster, der går skattelettelserne. Og jeg har det rigtig godt med, at vi giver skattelettelser til enlige forsørgere, der går på arbejde hver dag og har sit at se til«, siger statsministeren.

Bred aftale er en sejr
Hun mener også, det har været et mål i sig selv, at aftalen fik politisk tilslutning hen over midten.

»Man skal huske, at vi har lovet vælgerne, også før valget, at vi ville arbejde hårdt for brede løsninger. For første gang i mange, mange år, er det lykkedes at lave en bred aftale om skattepolitikken. Det er ikke lykkedes for den tidligere regering. Det lykkedes nu, og det er jeg meget tilfreds med«, siger Thorning.

LÆS OGSÅS-ordfører: Johanne ville selv tyvstjæle fra sosu'er

Også Socialminister Karen Hækkerup (S) forsvarer skatteaftalen.

»Jeg synes, det er en rigtig, rigtig flot reform, og jeg synes ikke, man skal finde sig i at blive skudt i skoene, at den ikke er socialt afbalanceret. I mine øjne er det er det et socialdemokratisk kernepunkt«, siger hun med henvisning til gevinsten for de enlige forsørgere i job, der kan se frem til et forhøjet beskæftigelsesfradrag.

FACEBOOKBliv ven med Politiken