Den beslutning, justitsminister Morten Bødskov (S) tog i går eftermiddags, var afslutningen på ni måneders mystik omkring, hvorfor politiet ikke kunne sikkerhedsgodkende Henrik Sass Larsen (S) som minister.

Efter kritik fra Ombudsmanden valgte ministeren at ophæve den tavshedspligt, Henrik Sass Larsen var blevet pålagt. En tavshedspligt, der forhindrede ham i at forklare, hvorfor han ikke kunne slippe helskindet igennem PET's sikkerhedstjek, forud for at Helle Thorning-Schmidt (S) dannede sin regering, som Sass stod til at blive minister i.

Men det havde ministeren ikke behøvet, siger professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, Michael Gøtze.

Kun kritik for procedurefejl
»Ombudsmanden kritiserer ikke indholdet, altså at Henrik Sass Larsen er blevet pålagt tavshedspligt. Det er nogle rent formelle fodfejl, han kritiserer i sin udtalelse. Så Justitsministeriet har faktisk ophævet tavshedspålægget, selv om Ombudsmanden egentlig ikke beder om det«, siger Michael Gøtze.

I Ombudsmandens afgørelse kritiseres både Justitsministeriet og Statsministeriet for at have håndteret tavshedspålægget forkert.

Ombudsmanden retter alvorlig kritik af, at ministerierne pålagde Sass tavshedspligten mundtligt og ikke skriftligt, og af at der ikke er blevet ført nogen notater eller anden form for dokumentation af det mundtlige pålæg, sådan som myndighederne ellers skal. Men Ombudsmanden kritiserer ikke, at myndighederne har villet give Henrik Sass Larsen tavshedspligt.

LÆS OGSÅHer er PET's notat om Sass

Justitsminister Morten Bødskov vil i dag ikke kommentere sagen, men i går gav han sin begrundelse for at ophæve partifællens tavshedspligt:

»Ombudsmanden har ikke fundet grundlag for at kritisere, at notatet ikke tidligere er blevet udleveret. Men den tvivl, der er rejst, betyder for mig at se, at det rigtige nu er, at notatet bliver udleveret til Henrik Sass Larsen«, udtalte Morten Bødskov i en pressemeddelelse.

Beslutningen om at give Henrik Sass Larsen mundkurv på blev givet, inden Morten Bødskov tiltrådte som justitsminister, og gårsdagens ombudsmandskritik var derfor første lejlighed, Bødskov havde til at reagere på sagen.

Stor næse til ministerier
Selv om justitsministeren nu har givet Sass lov til at tale om sin sag, er sagen ikke slut. Nu forestår der ifølge Michael Gøtze et oprydningsarbejde i både Justits- og Statsministeriet.

Han undrer sig over, at de to ministerier, der begge har haft de øverste embedsmænd - departementscheferne - med til møderne med Henrik Sass Larsen, ikke har overholdt de helt grundlæggende regler for forvaltning.

LÆS OGSÅOmbudsmanden udtaler alvorlig kritik af to ministerier i Sass-sag

»Det virker underligt. Det er også derfor, Ombudsmandens kritik er helt klart hårdest i forhold til, at der mangler skriftlig dokumentation og skriftlig meddelelse til Henrik Sass Larsen om tavshedspålægget. Det skriver han er meget kritisabelt, og det er en relativt stor næse til begge ministerier på det formelle plan«, siger Michael Gøtze.

»Kritikken er en oplagt anledning til at overveje procedurerne generelt i disse sager. Det er ikke klart, om dette her er normal procedure i sager om sikkerhedsgodkendelse af ministre, men hvis det er normalt, at man håndterer det hele så uformelt og uden for referat, er der helt klart grund til at forbedre sig, ikke mindst fordi der er et retssikkerhedshensyn at tage til den involverede, altså Henrik Sass Larsen«, siger han.