I dag mødes statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) med resten af de 27 stats- og regeringschefer i EU til et topmøde, der kan gå hen at blive historisk.

På mødet i Bruxelles vil de politiske ledere gøre endnu et forsøg på at tøjle den økonomiske krise, der hærger unionen, og denne gang åbner de op for den helt store værktøjskasse - med fare for stor uenighed.

EU-præsident Herman van Rompuy har udarbejdet en rapport, hvor han foreslår, at medlemslandene at indgår i en finans- og bankunion, og således lægger han blandt andet op til, at medlemslandene slår sig sammen om at hæfte for medlemslandenes gæld og fælles garantier for EU-borgernes indskud i banker.

Alt sammen med det formål at holde hånd i hanke med økonomien.

DOKUMENTATIONHerman van Rompuys rapport om ØMU'ens fremtid(eksternt link - pdf - engelsk)

Forslagene er vidtgående, forklarer professor Peter Nedergaard, der forsker i europæisk integration og international politisk økonomi ved Københavns Universitet.

»Det er i virkeligheden en slags etablering af Europas Forenede Stater på finans- og bankområdet. Her løfter man det ud af nationalstaten og siger, at på de her specifikke områder, der laver vi en total union«, siger han.

I første omgang lægger Herman van Rompuy blot op til en indledende behandling af sin rapport, og hvis EU-topmødet for alvor skal stå tilbage som et markant punkt i historien, kræver det, at medlemslandene viser sig at være nogenlunde enige om indholdet, mener Peter Nedergaard.

»Så kan det være et af de her topmøder, man begynder at referere til; Det var dér, det begyndte. Men hvis det er sådan, at diskussionen ikke kommer ud af stedet, så vil man ikke tænke på det her som noget stort topmøde«, siger han.

Og især på ét flet er der unighed at spore.

På den ene side plæderer Frankrig og flere sydeuropæiske lande for, at EU går sammen om hele eller dele af landenes gæld, fordi det kan bringe rente for de gældsplagede lande ned på et overkommeligt niveau, hvis de får lov at hvile på skuldrene af stærkere økonomier som Tysklands.

Men netop tyskerne modsætter sig sammen med finnerne og hollænderne ideen om en kollektiv gæld.

Dansk skepsis
Hvad angår Danmark, så har statsminister Helle Thorning-Schmidt gjort det klart, at en finans- og bankunion først og fremmest vedrører eurolandene, og at hun er skeptisk over for dansk deltagelse i det tættere samarbejde.

LÆS MEREThorning udskyder afstemning om EU-forbehold

Men det betyder på ingen måde, at dansken skal være ligeglad med EU-topmødet, understreger Peter Nedergaard.

»Selv om vi ikke selv er direkte involveret i det her, så er vi alligevel dybt afhængige af det, fordi der er så mange arbejdspladser på spil i Danmark. Hvis det går godt i Tyskland, så går det også godt i Europa, og så går det også godt i Danmark«, siger han.

Vækstpakke med milliarder
Samtidig med at EU's stats- og regeringschefer roder i den helt store værktøjskasse for at finde langsigtede løsninger på den økonomiske krise, så forventes de også at vedtage en vækstpakke, som skal skabe arbejdspladser på kort sigt.

Intet eksakt beløb er endnu på plads, men cirka 120 milliarder euro nævnes gang på gang. Det svarer til cirka 892 milliarder kroner.

FAKTASådan kan EU's ledere skabe vækst

Endeligt håber de danske politikere og embedsmænd at få en våd drøm - med et kedeligt navn - opfyldt. Nemlig patentdomstolen.

Det danske EU-formandskab har arbejdet hårdt på at skabe enighed om en fælles domstol, som skal gøre det muligt for virksomheder at søge om patent ét sted i stedet for i 27 forskellige lande, som det er tilfældet i dag.

LÆS MEREPatentdomstol: Thorningsejr i EU udløser nederlag herhjemme

Især domstolens placering har vakt diskussion, og derfor har Helle Thorning-Schmidt og Herman van Rompuy forud for topmødet sendt et brev til EU's medlemslande, hvor de præsenterer et kompromis, der betyder, at domstolen for hovedsæde i Paris og afdelinger i München og London.