Annonce
Annonce
Annonce
Politik 1. jul. 2012 KL. 11.11

Kommunerne roser reform af førtidspension: Godt for samfundet og for den enkelte

Kommunerne har allerede tyvstartet den nye reform af fleksjob og førtidspension, siger glad KL-formand.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kommunernes Landsforening, KL, sender rosende ord mod den nye reform af førtidspension og fleksjob, som regeringen, Venstre, Konservative og Liberal Alliance gav håndslag på lørdag.

Reformen indeholder blandt andet nye ressourceforløb, som skal erstatte førtidspension for personer under 40 år. Der kan dog fortsat gives førtidspension til personer under 40 år, hvis det er åbenlyst, at der eksempelvis ikke er andre alternativer end førtidspension.

KL-formand: Godt for samfundet og den enkelte
»Det er en god reform, der kan medvirke til at flytte personer fra passiv forsørgelse ud på arbejdsmarkedet. Det er godt for både samfundet og den enkelte, som kan få et rigere liv«.

»Et tab af arbejdsevne betyder ikke nødvendigvis, at man ikke på et senere tidspunkt kan arbejde igen, og derfor er det helt galt at tilkende varige ydelser til unge«, siger KL’s formand Erik Nielsen.

LÆS OGSÅ Regeringen har indgået ny stor aftale med de borgerlige

Han påpeger, at KL faktisk allerede har taget forskud på reformen, og at antallet af dem, der tilkendes førtidspensioner allerede færre i dag end tidligere.

Reformen har også mødet kritik. Enhedslisten mener, at regeringen igen sparker til de svage, og fagforbundet FTF har regnet ud, at folk på fleksjob får en betydelig nedgang i deres indkomst.

LÆS ARTIKLENFTF: Fleksjobbere betaler for hjælp til svage unge

Den nye reform betyder også, at der skal etableres rehabiliteringsteams i alle kommuner, der skal sikre, at den enkelte borger får en helhedsorienteret indsats.

Kommuner vil af med »rigide proceskrav«
Kommuner og regioner skal altså stable et samarbejde på benene, hvor kommunerne skal finansiere udgifter til regionens rådgivning.

»Jeg går dog ikke ud fra, at aftalen skal forstås således, at kommunerne skal bruge alle de afsatte midler til ressourceforløb på at købe rådgivning hos regionen. Rigide proceskrav som dette skal luges ud, inden aftalen omsættes til lovgivning«.

»Der skal mulighed for at skræddersy indsatsen til den enkeltes behov, hverken mere eller mindre. Og med dette udgangspunkt ser KL frem til de kommende drøftelser med regeringen«, siger Erik Nielsen.

ritzau