Annonce
Annonce
Annonce
Politik 1. jul. 2012 KL. 16.23

Kritiske fleksjobbere: Hvor skal jobbene komme fra?

Fleksjobbere melder sig i køen af kritikere af ny reform af ordninger.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Man tager en hammer og smadrer fleksjobordningen i 10.000 stykker.

Sådan lyder det fra fleksjobber Helle Kold Nielsen om den reform, som regeringen sammen med Venstre, de konservative og Liberal Alliance aftalte i går.

Jobreform

  • Fleksjob

Sidste år var der 61.000 på fleksjob.

I 2007 var der 51.000.

  • Førtidspension

Sidste år var der 262.000 på førtidspension.

I 2007 var der 256.000.

Helle Kold Nielsen lider af en svimmelhedssygdom, som betyder, at hun får anfald af svimmelhed, hvis hun udsættes for blandt andet bestemt lys eller får pulsen i vejret.

Derfor har hun været ansat i fleksjob i Vejdirektoratet siden 2008.

Da regeringen tidligere i år præsenterede planerne om en reform af førtidspensions- og fleksjobordningerne, etablerede hun græsrodsbevægelsen stopfleksjobreformen.dk.

Og i dag stiller hun sig i køen af kritikere af den endelige plan, som regeringen præsenterede i går.

»Det er en rigtig dårlig reform, Mette Frederiksen har lavet. Det er en spareøvelse uden lige. Hun sparer på området uden at have de her job. Der står intet omkring, hvor jobsene skal komme fra«, siger Helle Kold Nelsen.

Stavnsbinder fleksjobbere
Fleksjobsreformen, som regeringen har aftalt med Venstre, de konservative og Liberal Alliance, rammer ikke de eksisterende fleksjobbere - medmindre de skifter job eller mister retten til fleksjob.

FAKTAHer er aftalens hovedpunkter

Derfor føler Helle Kold Nielsen sig nu stavnsbundet, for det vil være svært at finde et nyt job, forklarer hun.

»Det bliver sværere at finde et andet arbejde, for jeg vil være dyrere. I dag betaler min arbejdsgiver det, der svarer til 18,5 time, men med de nye regler vil den skulle betale for 25 timer. Så kan arbejdsgiveren lige så godt ansætte en almindelig person på deltid«, siger Helle Kold Nielsen.

»Det svarer til, at du tager de paraolympiske lege og slår sammen med OL, og så sætter du de handicappede til at konkurrere med almindelige sportsudøvere. Vi (fleksjobberne, red.) vil skulle konkurrere på lige vilkår med almindelige«, siger Helle Kold Nielsen.

Flere fleksjobbere
Oveni kan personer under 40 år ikke længere tilkendes førtidspension, men skal istedet forblive på arbejdsmarkedet via fleksjobordningen.

Det betyder, at antallet af fleksjobbere vil vokse, og allerede i dag er der brug for fleksjob til 17.000 flere personer, mener Helle Kold Nielsen.

»Resultatet bliver, at du får flere mennesker, der vil blive visiteret til fleksjob. Men i stedet for at blive parkeret på førtidspension så vil man blive parkeret på ledighedsydelse, fordi der ikke er nogen jobs«, siger Helle Kold Nielsen.

LÆS OGSÅMinister: Reformen er meget andet end en spareøvelse

Reformen betyder, at personer, der kun kan arbejde fem timer, nu også kan komme i fleksjob.

Helle Kold Nielsen synes, at det er godt, at man gør noget for de svageste, men hun tror ikke på løsningen.

»Der er ikke arbejdsgivere, der vil ansætte folk i så kort tid. Det er urealistisk at tro. Det administrative arbejde bliver for stort«, siger Helle Kold Nielsen.

Lade virksomheder betale
Helle Kold Nielsen mener, at regeringen istedet skulle forsøge at give arbejdsgiverne både nogle incitamenter, men også tvinge dem til at hyre fleksjobbere.

Det kan for eksempel være at give et skattefradrag, hvis arbejdsgiverne har et vist antal fleksjobbere.

LÆS MEREArbejdsgivere: Fleksjobreform er ufærdig og uambitiøs

Helle Kold Nielsen har selv fået det bedre, efter at hun fik et fleksjob.

»Jeg har fået det så godt, at jeg kan undgå de her anfald. Jeg kan melde mig syg, når et anfald er på vej, eller jeg kan geare ned, hvis der er behov for det«, siger Helle Kold Nielsen.