Flere uger efter de kuldsejlede trepartsforhandlinger er der stadig tømmermænd internt i fagbevægelsen. Forhandlingerne mellem fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen brød sammen, da der ikke kunne samles enighed internt i fagbevægelsen.

I flere forbund nærmere det sig åbent oprør, fordi medlemmerne ikke ville arbejde mere i en tid med høj arbejdsløshed.

En række af LO’s forbund er stærkt kritiske over for forløbet, fordi de oplevede, at organisationens daglige ledelse, hvor ti forbund er repræsenteret, blev kørt ud på et sidespor.

»De forhandlinger foregik ikke i den brede daglige ledelse; det ville være synd at sige«, siger formanden for Teknisk Landsforbund, Gita Grüning, der sammen med Blik og Rør, Dansk El-forbund og FOA hører til det mindretal, der føler sig overset.

FOA’s formand, Dennis Kristensen, retter i en Kronik i Politiken i dag en sønderlemmende kritik af LO-toppen, som han anklager for »voldtægt af LO’s vedtægter« og »oprettelse af hemmelige parallelle beslutningsprocesser«.

DOKUMENTATIONLæs Dennis Kristensens kronik her

Her sigter han til, at LO’s tre toneangivende forbund – Metal, HK og 3F – sammen med LO’s formand, Harald Børsting, holdt selvstændige møder med regeringen. Den kritik deler formanden for Dansk El-forbund, Jørgen Juul Rasmussen:

»Jeg blev overrasket, da jeg læste, at der havde været møder mellem finansministeren og nogle udvalgte forbundsformænd, uden at vi var blevet orienteret om det«, siger han.

Deler ikke kritik
Det var ikke muligt at få en kommentar fra LO’s formand, Harald Børsting, der er bortrejst. Men der er andre forbund i LO’s daglige ledelse som Socialpædagogernes Landsforbund og Fødevareforbundet NNF, der ikke deler kritikken fra de andre formænd.

»Jeg kan godt have forståelse for, at man som LO-formand har behov for at have de tre store forbund tæt på sig«, siger NNF-formand Ole Wehlast, der peger på, at de tre forbund tegner sig for over halvdelen af LO’s medlemmer.

Gita Grüning kræver, at LO-toppen bruger forløbet til at ændre adfærd: »Enten har vi en samlet daglig ledelse, hvor man tager den åbne diskussion, eller også kan vi ikke blive ved at bevare konstellationen, som vi har den i dag«.

Hvad vil alternativet være?

»Det kan være alt fra, om det er den rigtige LO-formand, til, om man har større glæde af at være i en større sammenhæng med andre lønmodtagerorganisationer«.

Jørgen Juul Rasmussen håber dog, at dramatikken kan undgås, og at toppen har forstået budskabet.

»Læren af det må være, at man ikke fra de stores side bare kan køre hen over hovederne på resten af LO-familien, og så retter vi bare ind«, siger han.