Mens Socialdemokraterne i øjeblikket dag for dag mister vælgere til alle sider, har partiet under overfladen gang i et dramatisk ideologisk skifte, som kun peger i en retning: til højre.

Kursen er ligefrem »neoliberal«.

Sådan lyder i hvert fald den krasse tolkning hos professor i historie Claus Bryld, som har forsket i Socialdemokratiets historie, og som har sat sig ned og læst ’Danmark 2032’ – Socialdemokraternes oplæg til, hvordan velfærdssamfundet skal skrues sammen i fremtiden.

Nye sigtelinjer skal vedtages på kongres til efteråret
I disse måneder er der gang i det politiske udviklingsarbejde, som skal kulminere til S-kongressen i september, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt med sit parti i ryggen skal vedtage nye sigtelinjer. Ifølge Thorning er arbejdet en videreførelse af den reformdagsorden, hun slog an i sin nytårstale: Velfærdsydelserne skal »prioriteres« og »moderniseres« for at ruste Danmark til økonomisk smalkost.

Dykker man ned i det foreløbige 2032-oplæg, finder man imidlertid formuleringer, som ifølge kritikere ikke rimer på socialdemokratisk politik.

»Der skal være en pligt til ikke at rage ydelser til sig, som man ikke har behov for – selv om man måske formelt har ’ret’ til dem«. Og »en del tyder på, at danskerne er bedre til at kræve deres ret end til at gøre deres pligt«.

Ifølge Claus Bryld en »ringeagt«, som der ikke er dokumentation for.

NY MENINGSMÅLINGTilliden til Thorning rasler ned

Ligeledes lægges der op til, at øgede privatiseringer af børnehaver og plejehjem kan være vejen frem, og på sundhedsområdet nævnes flere »private sygehuse, der tilbyder hele paletten af behandlinger, inklusive akutafdelinger«.

Krags og Staunings byttehandel er slut
Formuleringerne kan læses som et forsøg på at skabe en ideologisk ramme for det politiske skifte, Socialdemokraterne har foretaget – især efter regeringsskiftet.

Eksempelvis fremhæver historikeren, at S-politik gennem statsministre som Stauning og Krag har haft som omdrejningspunkt, at lønmodtagerne skulle have noget, hver gang man gjorde noget for erhvervslivet. På det senest har lønmodtagerne stået alene med kriseregningen.

»I den sammenhæng synes jeg, sloganet om ret og pligt klinger ret hult. Man har jo fjernet efterlønnen og forkortet dagpengeperioden til det halve, og man har reduceret retten til fradraget på fagforeningskontingent. Men man har ikke gjort noget tilsvarende over for arbejdsgiverne«, siger Claus Bryld.

LÆS OGSÅClaus Bryld: Har S allerede opgivet at vinde næste valg?

Er ret og pligt-diskussionen et troværdigt, socialdemokratisk svar på den nye kurs?

»Jeg synes, den virker påklistret. Pligterne står stærkt. De taler om, at danskerne har en krævementalitet – det er essensen i oplægget til kongressen. Men rettighederne står langt svagere«.

Sass: Det er kun sund fornuft
Socialdemokraterne har længe været under et massivt pres, fordi det omfattende program Fair Løsning fra tiden i opposition i store træk ikke overlevede regeringsskiftet. Det rimede dårligt på Finansministeriets regnemaskine. Derfor går der ifølge kritikere – som også findes internt i partiet i et spirende oprør mod ledelsen – en lige linje fra det skrottede Fair Løsning til tankerne om et opgør med danskere med krævementalitet og en accept af øget privatisering.

Men det er en fejltolkning, mener en af hovedarkitekterne bag Fair Løsning, gruppeformand Henrik Sass Larsen.

»At Socialdemokraterne løbende sætter spørgsmålstegn ved de ydelser – kontanthjælp, dagpenge og andet – det er kun sund fornuft. For det er på den måde, man sikrer, at befolkningen i længden bakker op om det«, siger Sass Larsen.

Men privatiseringer, opgør med krævementalitet osv. er vel ikke ligefrem klassiske, socialdemokratiske termer?

»Jeg tror ikke, at befolkningen ønsker sig et betonsocialdemokrati, hvor alt, der er offentligt, er godt. Og hvor det bare går ud på at begrænse den private andel af samfundet mest muligt via nogle højere skatter. Sådan ser jeg det ikke. I det moderne socialdemokrati ligger, at vi har et meget pragmatisk forhold til, om tingene er offentlige eller private«.

Omstridte formuleringer er kun tanker
En af de personer, som skal styre arbejdet med 2032-programmet, er formanden for S i København, Jan Salling. Han understreger, at de omstridte formuleringer i programmet kun er tanker, som ikke vil blive vedtaget i sin nuværende form.

»Man skal ikke lægge så meget i oplægget. Det er lavet vældig hurtigt, så vi kunne have noget at diskutere ud fra. De er tænkt som en slags provokation og ikke et udtryk for en officiel, socialdemokratisk holdning«, siger Jan Salling.

»Men jeg kan ikke se, at det skulle være usocialdemokratisk. Formuleringen lyder meget hård. Men dem, der har brug for sociale ydelser, skal have dem. Dem, der ikke har behov, skal ikke have. Snyd og bedrag er vi aldrig gået ind for«.