Annonce
Annonce
Annonce
Politik 6. jul. 2012 KL. 12.47

S-folketingsmedlem til Thorning: Sig undskyld til danskerne

Det nordjyske folketingsmedlem Bjarne Laustsen giver statsministeren et råd.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det nordjyske medlem af Folketinget og Socialdemokraternes forsvarsordfører, Bjarne Laustsen, mener, at statsminister Helle Thorning- Schmidt skal sige undskyld til den danske befolkning.

»Der er ingen grund til at skjule, at regeringen har fået en elendig start, hvilket har resulteret i historisk dårlige meningsmålinger, og selv om jeg ikke tror på meningsmålinger, så er der alligevel grund til at være stærkt bekymret«, skriver Bjarne Laustsen i sit seneste nyhedsbrev, oplyser DR Nordjylland.

Senest har en Megafon-måling for Politiken og TV 2 vist, at tilliden til Helle Thorning-Schmidt som statsmininster ligger i bund.

LÆS ARTIKLENTilliden til Thorning rasler ned

Regeringen gør det rigtige og gør det godt. Men der er rigtig mange ting, der er gået galt, mener Bjarne Laustsen.

»Det tror jeg skyldes, at vores ny kvindelige statsminister Helle Thorning-Schmidt frisk og frejdigt udråbte valgresultatet som en sejr, hvad det ikke var, fordi Socialdemokratiet havde tabt de sidste tre valg i træk. Hvis hun ville spørge mig til råds for at rette op på det flossede image og den elendige start på reformer, der er nødvendige, ville jeg simpelthen foreslå, at hun gik ud og sagde undskyld til den danske befolkning. Det tror jeg ville være den allerbedste medicin«.

Gjorde oprør i efterlønsafstemning
Bjarne Laustsen har tidligere gjort sig bemærket i Socialdemokratiet. Han brød således partidisciplinen, da han ikke ville stemme for efterlønsreformen. Som den eneste stemte han blankt. Ingen i den socialdemokratiske folketingsgruppe stemte imod.

LÆS ARTIKLENS og SF stemmer en forringelse af efterlønnen igennem

nyheder@pol.dk