Enhedslisten vil igen blive placeret på sidelinjen i dansk politik, når regeringen til efteråret går i gang med en række reformer af velfærdssamfundet i selskab med borgerlige partier.

Dermed vil mulighederne for en rød finanslov til november blive yderligere svækket.

Som en del af regeringens 2020-plan skal unge hurtigere gennem uddannelserne, SU-systemet skal slankes, og flere indvandrere skal sendes i arbejde.

Derudover skal også kontanthjælpssystemet reformeres og greencard-ordningen for udenlandsk arbejdskraft forbedres. Tiltag, der sammenlagt skal indbringe statskassen fem milliarder kroner.

Sass: det ser tungt ud med EL
Og det bliver et anliggende for især Venstre og de konservative, erfarer Politiken fra flere regeringskilder. Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, tror heller ikke på Enhedslistens deltagelse:

»Det ser tungt ud. Vi plejer ikke at kunne have dem med, fordi Enhedslisten kun vil være med til at bruge penge – ikke til at finde penge. Regeringen har lagt op til reformer for 18 mia. kroner for at gøre noget ekstra for velfærden. Men jeg tror ikke, de vil være med til at finde en eneste milliard«, siger Sass Larsen.

De radikales fungerende politiske ordfører, Zenia Stampe, siger: »Det nytter ikke noget at lave de store reformer frem mod 2020 på et snævert flertal. De borgerlige deler vores syn på, at reformerne er nødvendige. Også når det gør en smule ondt«.

Venstre er da også klar til hele reformpakken. »Vi er med på alle reformerne i regeringens 2020-plan. Det er helt i forlængelse af vores egen politik«, siger tidl. finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

EL: Meningsløs vej at gå
Flere af de tiltag, der lægges op til, strider da også imod Enhedslistens politik.

En kontanthjælpsmodtager, der kommer i uddannelse, sendes på SU – men bliver ikke kompenseret ekstra. På greencard-området er Enhedslisten ikke forligsparti og dermed i udgangspunktet udelukket. Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, vil efter eget udsagn gerne medvirke til reformer. Blot ikke på den måde, regeringen på visse punkter lægger op til.

»Det er fuldstændig meningsløst at fortsætte ad den vej, hvor man systematisk forringer vilkårene. Hvis man ikke har mere fantasi at komme med end traditionel højreorienteret politik, er det jo indlysende, at vi ikke er med på det«, siger Per Clausen.

Bliver reformerne et borgerligt anliggende, vil Enhedslisten hæve sin i forvejen høje pris for at lægge stemmer til finansloven.

»Man kan ikke flytte rundt på de store beløb sammen med de borgerlige og så forvente, at vi bærer finansloven igennem. Så det bliver en yderligere vanskelighed«, siger Per Clausen.

Forsker: Det er naturligt
Ifølge seniorforsker i statskundskab Robin T. Pettitt, der forsker i danske partier ved Kingston University i London, er det naturligt, at reformerne i 2020-planen bliver uden regeringens parlamentariske grundlag.

»Enhedslisten er i bund og grund ikke sat i verden for at lave reformer. Det har de det meget ubehageligt med. De trives bedst i opposition«, siger Robin T. Pettitt.

På baggrund af de seneste dages regulære skyttegravskrig har flere eksperter vurderet, at finansloven – og dermed regeringens liv – hænger i en tynd tråd. Robin T. Pettitt spår dog, at det parlamentariske grundlag trods den reformpolitiske isolation vil give sig til sidst.

»Det vil være utrolig skadeligt for Enhedslisten, hvis de fremtvinger et valg. Nogen må gå på kompromis på et eller andet tidspunkt. Og jeg tror, at det bliver Enhedslisten«.

NB: I historiens oprindelige version stod, at regeringen vil indføre et optjeningsprincip, så udlændinge kun kan modtge kontanthjælp efter syv år i Danmark. Det er ikke korrekt.