Tegning: Roald Als

Løgn. Løftebrud. Centerpub-retorik. Politisk forræderi.

Det har ikke skortet på beskyldninger Enhedslisten og regeringen imellem, siden skattereformen med Venstre og de konservative faldt på plads sidst i juni.

Regeringen blev af Enhedslisten anklaget for at »pisse på de mange mennesker, der stemte på en ny regering«, og mandag sendte Socialdemokraternes politiske ordfører verbale tæsk den anden vej: S-SF-R-regeringens parlamentariske grundlag er ifølge Henrik Sass Larsen et »ekstremt« parti, der jonglerer med »fantasilliarder« for at få samfundsøkonomien til at gå op.

Reformer på vej
I skyggen af det ophedede slagsmål i rød blok står imidlertid en række vigtige politiske forhandlinger, der til efteråret skal udstikke retningen for dansk politik i de kommende år.

Reformer af blandt andet SU-ordningen, kontanthjælpen, sygedagpenge samt for indvandrere i arbejde skal forhandles på plads. Dertil kommer den kommende finanslov, som Enhedslisten kun vil lægge stemmer til, såfremt der kompenseres »krone for krone« for den skattereform, regeringen har indgået med VK.

LÆS OGSÅEkspert: Enhedslisten giver efter til sidst

Det indlysende spørgsmål er så, hvad Enhedslisten realistisk set kan nå til enighed med regeringen om. Rigtig meget, hvis man spørger gruppeformand Per Clausen (EL), der nu rækker en hånd frem til den hårdt udskældte regering.

Per Clausen, hvilke tiltag, som trækker Danmark i Enhedslistens retning, kan I reelt skaffe 90 mandater til sammen med regeringen?

»Hvis man tager udgangspunkt i regeringens eget grundlag, står der jo, at man vil bekæmpe ulighed. Det er et super udgangspunkt for sammen at lave tiltag, der gør, at folk kommer i arbejde i højere udstrækning, end de gør i dag. Det gør nemlig samfundet mindre ulige«.

Hvilke tiltag konkret?

»Sammen kan vi skabe arbejdspladser i den offentlige sektor ved at insistere på, at der skal være et ordentligt serviceniveau. Med det nyligt indgåede energiforlig er vi også i gang med at omstille Danmark i en mere grøn og energirigtig retning, samtidig med at vi skaber masser af arbejdspladser. Her er der et klart sammenfald mellem det, vi siger, og det, der står i regeringsgrundlaget. Enhedslisten har også fået igennem, at pædagoger laver det, de er bedst til, i stedet for at være arbejdsløse. Det skridt kan vi fortsætte«.

Men flere pædagoger kan trods alt ikke redde dansk økonomi. Hvad kan I helt konkret få regeringen med på?

»Jeg tror, at vi i fællesskab kan lave en plan for, hvordan vi i langt højere grad end i dag engagerer pensionskasserne i at investere i grøn omstilling. For eksempel energirenoveringer af vores boliger, som alle ved, at der er kraftigt brug for. Der kan Enhedslisten sammen med regeringen her og nu skabe arbejdspladser, som også skaber værdi på længere sigt. Det er en absolut farbar vej for rød blok i fællesskab«.

Beregninger viser, at det røde skatteudkast var næsten lige så ulige som den blå aftale. Hvori består forskellen?

»Forskellen var, at vi friholdt folk på overførselsindkomster, mens husejerne skulle betale mere. I substansen kan vi godt se forskel på, om man tager penge fra overførslerne eller husejerne«.

I bliver beskyldt for kun at pege på forbedringer og ikke ville finde besparelser. Hvor kan I realistisk set enes med regeringen om at skaffe penge til velfærd?

»Vi foreslår for eksempel, at man skærer langt mere hårdhændet ned i aktiveringsindustrien, så vi kommer af med bureaukratiet og de meningsløse kurser, der koster penge. Vi synes også, at man bør lette på kommunernes strenge kontrol med borgerne. Det er nogle meget konkrete måder at hente penge på«.

ANALYSEEnhedslisten giver efter til sidst

Men kan I enes med regeringen om det, så der kommer handling bag ordene?

»Det, synes jeg, er vanskeligt at sige. Vi er i hvert fald ikke bange for at skære ned. Og vi forsøger hele tiden at fremlægge nogle af de besparelser, der er forenelige med det, regeringen står for. Blandt andet accepterede vi finansloven med genopretningspakken fra den forrige regering, og ved både trafikaftalen og energiaftalen fremlagde vi nogle realistiske alternativer til VK’s krav, som vi på lange stræk kom igennem med«.

Men nu truer I så regeringen med ikke at stemme for finansloven, mens DF tilbyder at lægge stemmer til mod stramninger på udlændingeområdet. Hvordan vil du forklare, at Enhedslisten kan ende med at forære magten i dansk politik til DF?

»Det vil vi heller ikke være med til«.

Men DF kan ende som parlamentarisk grundlag for regeringen ved finansloven?

»Altså, vi vil møde op til finanslovsforhandlingerne med nogle klare krav, som vi forventer at komme igennem med«.

Og hvad hvis I ikke gør?

»Det håber jeg da på kan lade sig gøre«.

Men I har forlangt at blive kompenseret »krone for krone« for den blå skatteaftale på finansloven. Med det ultimatum snyder I så ikke jeres vælgere ved at sætte jer helt uden for indflydelse?

»Det tror jeg ikke, for man kan jo stille sig selv spørgsmålet, hvad det betyder at blive kompenseret krone for krone«.

Og det spørger jeg dig så om nu ...

»En del af forringelserne indtræffer jo først i 2016, så det er ikke uhåndterligt at kompensere os og sikre forbedringer til de ramte grupper, hvis regeringen vil. Nu prøver vi at finde en løsning med nogle forbedringer til førtidspensionisterne og fleksjobberne i forbindelse med finansloven. Mere kan jeg ikke sige nu«

Stemmer I for finansloven til efteråret?

»Det håber jeg bestemt«.

Ja eller nej?

»Det kommer jo an på, hvad den bliver. Sådan er jeg jo nødt til at svare«.

Men hvad er mest realistisk?

»Det er mest realistisk, at vi kan lave en aftale, som gør, at vi kan stemme ja til finansloven. Men det bliver ikke nemt«.

Men har I overhovedet noget valg? Alternativet er jo, at DF lægger stemmer til – eller at vi får en borgerlig regering ...

»Ja, for hvis vi ikke havde noget valg, kunne vi lige så godt sige til regeringen, at de kan bestemme, hvordan vi forholder os. Men regeringen er også klar over, at vi ikke kan stemme for en finanslov, som ikke betyder fremskridt for Danmark. Og så må det have de negative konsekvenser, det nu har«.