Annonce
Annonce
Annonce
Politik 12. jul. 2012 KL. 12.21

Venstre: Vi vælter regeringen, når vi får muligheden

Venstre afviser de konservatives tanker om en finanslov uden Enhedslisten.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Folketingets største parti, Venstre, mener ikke, de konservatives scenarie for efterårets finanslovsforhandlinger er særligt realistiske.

De konservative meldte tidligere i dag ud, at de er klar til at indgå en finanslovsaftale med regeringen, hvis Enhedslisten undlader at stemme, og regeringen går med på en række konservative ønsker.

Det afviser Venstre, som vil vælte regeringen, hvis den ikke har sit parlamentariske grundlag bag sig.

LÆS OGSÅK er klar til finanslov uden Venstre

»Vi vil selvfølgelig forsøge at få liberale fingeraftryk på den kommende finanslov. Men det er under den præmis, at hvis de partier, som har sat regeringen til magten, ikke bakker op, så vil vi heller ikke gøre det«, siger Venstres finansordfører, Peter Christensen (V), til politiken.dk.

»Kan vi vælte regeringen, så gør vi det. Det har vi sagt klart og tydeligt fra starten af«, fortsætter Peter Christensen.

Forventer opbakning til finanslov fra EL
Hos Venstre forventer man ikke, at Enhedslisten, når det kommer til stykket, vil risikere, at regeringen bliver væltet. På trods af trusler om det modsatte.

»Jeg regner helt klart med, at kommunisterne i Enhedslisten kravler ned fra det træ, de er kravlet op i. Derfor stemmer de ganske givet for finansloven, og så er der en situation, hvor det gælder om at trække finansloven i så blå en retning som overhovedet muligt«, siger Peter Christensen.

LÆS OGSÅEnhedslisten: Hvorfor skulle vi hjælpe de konservative?

Han stiller sig også tvivlende over for de konservatives melding, hvis det skulle komme til, at Enhedslisten ikke stemmer for finansloven.

»Jeg har svært ved at forestille mig, at de konservative vil holde Helle Thorning-Schmidt (S) ved magten, hvis de får muligheden for at vælte hende. Det kan ikke være en konservativ mærkesag at holde Thorning ved magten«, siger Peter Christensen.

Regeringen har igennem den seneste tid ingået en række forlig med de borgerlige. Herunder en skattereform og reform af førtidspension og fleksjob. Det har skabt en dyb krise mellem regeringen og Enhedslisten. Hvordan vil I udnytte det i finanslovsforhandlingerne?

LÆS OGSÅLA til Konservative: I har pligt til at vælte Thorning

»Det ville være glimrende, hvis vi kan få en ny og bedre regering. Men selvom Enhedslisten er nye i en sammenhæng, hvor deres mandater tæller, så ved vi ikke rigtigt, hvor alvorligt vi skal tage Johanne Schmidt-Nielsen (EL), når hun råber i megafonen. Den hårde retorik er efter min mening bare et forsøg på at kapre endnu flere stemmer fra SF«, siger Peter Christensen.

Er det ikke Venstres opgave at få mest muligt borgerlig politik igennem frem for hele tiden at forsøge at vælte S-SF-R-regeringen?

»Vi går efter begge dele - både borgerlig politik, men vi vil også have en ny regering. Det vigtigste for Venstre er at vælte regeringen, så vi kan få en borgerlig regering. Det giver nemlig mere borgerlig politik«, siger Peter Christensen.