Hvis der overhovedet er en vej til igen at komme på god fod med inderne, går den gennem Statsministeriet, ikke Udenrigsministeriet.

Det vurderer Klaus Carsten Pedersen, der er direktør i den fremtrædende forening Det Udenrigspolitiske Selskab og tidligere analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, efter at inderne har strammet den diplomatiske skrue endnu engang i sagen om våbensmugleren Niels Holck.

Inderne vil have ham udleveret, men både byretten og landsretten har sagt nej, og regeringen har ikke brugt sin mulighed for at sende sagen til Højesteret.

Det har gjort inderne så rasende, at de nu ikke længere vil mødes med repræsentanter for Danmark.

LÆS OGSÅVrede indere opruster: Vil ikke længere møde danskere

»Vi kan jo ikke udlevere ham nu, så der er jo ikke anden mulighed, end at den danske statsminister kryber til korset og undskylder og forsikrer om, at sådan ville hun aldrig have gjort, hvis hun havde været statsminister sidste sommer«, siger Klaus Carsten Pedersen.

Skaden er allerede sket
Han har svært ved at se, at der reelt er ændret noget i forholdet mellem Danmark og Indien, trods at det indiske udenrigsministerium ifølge indiske medier har rundsendt et cirkulære, om at indiske embedsmænd ikke længere må pleje omgang eller mødes med danske embedsmænd.

LÆS OGSÅ Familiefar fra Nordsjælland bliver fanget af sin fortid som våbensmugler

For i praksis har det været tingenes tilstand siden august sidste år, da Indien første gang truede med diplomatiske skridt.

»I realiteten står det, hvor det har stået siden sidste år, for da blev Danmark lagt på is, og det drejede sig om alle officielle kontakter. Så jeg har svært ved at se, om det her er en stramning«, siger Klaus Carsten Pedersen, som vurderer, at Indien først og fremmest vil tilkendegive, at landet stadig er vred på Danmark.

»Inderne føler sig stadig fornærmede og ikke respekterede, og de har svært ved at se, at der er sket noget fra dansk side«, siger han.

Ankede ikke sagen til Højesteret
Udleveringen af Niels Holck, som i Indien kendes under dæknavnet Kim Davy, blev stoppet af de to retsinstanser, fordi de ikke kunne udelukke, at våbensmugleren ville få en slem medfart i et indisk fængsel.

De danske kvabbabelser fik Indien til fra regeringsniveau at udstede garantier om, at han ville blive holdt i en særlig celle, og at han kunne afsone en eventuel dom i Danmark.

Men trods forsikringerne, ville byretten og landsretten ikke lade ham udlevere, og Rigsadvokaten vurderede ikke, at det tjente et formål at gå videre til Højesteret.

LÆS OGSÅRigsadvokaten dropper sagen mod Niels Holck

Den beslutning kunne den danske regering inden for en kort frist have underkendt, hvilket den ikke gjorde.

Inderne er meget fornærmede
Og at Danmark ikke tog de indiske topniveau-forsikringer for gode varer, dels ikke gik til den øverste retsinstans herhjemme, uanset at dens afgørelse sandsynligvis var faldet ud som i byretten og landsretten, har gjort inderne meget fornærmede.

Og selv om inderne godt ved, at beslutningerne ikke kan tilbagerulles, har landet svært ved at undertrykke sin vrede og handle pragmatisk.

Derfor kan det også være for sent med selv en statsministerundskyldning - den havde været nemmere at give, lige da Helle Thorning-Schmidt (S) kom til magten, vurderer Klaus Carsten Pedersen.

I stedet kan det være at sagen må gå sin skæve gang, siger Klaus Carsten Pedersen, som understreger at den dansk-indiske samhandel er relativt lille.

Svært at få store indiske kontrakter
Dermed er ofrene først og fremmest firmaer som pumpevirksomheden Danfoss og lignende mastodonter, som byder ind på store statslige anlægskontrakter i den fremadstormende asiatiske udviklingsøkonomi.

Den slags kontrakter er så omfattende, at også diplomatiet er i sving, når de mange dokumenter skal udfærdiges.

»Der er nogle firmaer, som er kede af, at de ikke kan komme til fadet i indien, men for Danmark og Indien betyder det reelt ikke så meget«, siger Klaus Carsten Pedersen.