Regeringspartierne vil få svært ved at finde en grimasse, der kan passe, når der til efteråret skal forhandles en finanslov for 2013 igennem.

Allerede inden regeringen er nået til enighed om sit eget udspil, der fremlægges i slutningen af august, hersker der dyb uenighed mellem især SF og Det Radikale Venstre om forholdet til Enhedslistens krav, som partiet fremlagde i Politiken i går.

Enhedslisten vil have indført fire nye, konkrete skatter, der er designet til at ramme den rigeste del af befolkningen: milliardærer, aktiehandlere, velstillede arvinger og landmænd.

LÆS OGSÅEnhedslisten kræver nye skatter for 6,6 milliarder

Og den slags er populært langt ind i SF’s landsledelse.

»Jeg synes, det er rigtig dejligt, at Enhedslisten udviser så stor ansvarlighed og viser, hvordan vi kan finansiere en øget velfærd. Det stikker lidt en kæp i hjulet på beskyldningerne om, at de er hamrende urealistiske og uansvarlige«, siger medlem af landsledelsen Ida Damborg – uden specifikt at henvise til Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, der i mandags slog fast, at »regeringen ikke vil lade sig styre« af uansvarlige kommunister.

Flere medlemmer af SF’s landsledelse tordnede for nylig imod skattereformen, der blev indgået med de borgerlige.

Derfor er der et udbredt ønske om, at finansloven med Enhedslisten kan skabe en mere social profil.

»Som et udspil til finanslovsforhandlingerne lyder det meget, meget positivt«, siger landsledelsesmedlem Tonny Hansen.

Forslag »virker genkendelige«
Flere hæfter sig ved, at Enhedslistens fire krav i større eller mindre grad er SF’s egne – tidligere – forslag.

Det gælder bl.a. milliardærskatten – en udløber af millionærskatten – en afskaffelse af VK-regeringens skattelettelser til landbruget og en højere skat på aktiehandel.

Som landledelsesmedlem Poul Overlund-Sørensen formulerer det:

»Forslagene virker ganske genkendelige. Men det er jo en samlet regering, der skal tage stilling til dem. Og det helt afgørende i den sammenhæng er, om Socialdemokraterne er klar til at justere kursen. Det ser jeg gerne, at de når frem til. Dette her kunne være en måde at tage hul på den justering«.

KOMMENTATOREnhedslisten er tilbage i arbejdstøjet

SF’s næstformand Mattias Tesfaye vil på linje med ledelsen ikke kommentere Enhedslisten krav. Han nøjes med at understrege det tætte ideologiske bånd til venstrefløjspartiet.

Men alligevel: Er du ikke grundlæggende enig med Enhedslisten i, at der skal tages penge fra de rigeste og gives til overførselsindkomsterne?

»Nu er du for langt inde i substansen i forhold til, hvad jeg kan forholde mig til. Vi har nogle fælles politiske mål i forhold til at sikre job og opkvalificering af de arbejdsløse. Og det skal ske med en finansiering, der har en rimelig social balance«, siger Mattias Tesfaye.

R: Det er utidigt
Den umiddelbare optimisme i SF-apparatet bliver imidlertid gjort til skamme, hvis de radikale får indflydelse på finanslovens udformning – hvilket er stærkt sandsynligt.

I går fastslog partiets skatteordfører, Nadeem Farooq, at regeringen ikke laver en ny skattereform til efteråret. Og udenrigsordfører Rasmus Helveg Petersen finder direkte Enhedslistens udspil »utidigt«.

»Vi har en 2020-plan, der opererer med, at overførselsindkomsterne ikke skal stige, og den bliver der ikke ændret på. Så kravene flugter overhovedet ikke med regeringens økonomiske politik«, siger Rasmus Helveg Petersen.

LÆS OGSÅVrede milliardærer: Enhedslisten skræmmer os ud af landet

Hans holdning deles af flere andre radikale medlemmer, som nægter at acceptere Enhedslistens altoverskyggende præmis for finansloven: at de svage grupper, som er blevet ramt af skattereformen og førtidspension-fleksjob-reformen, skal kompenseres via skatter fra de rigeste grupper.

Der var til gengæld intet oprør fra de radikale, da de konservative i onsdags meldte sig på banen som mulig aftalepartner.

Det skete med krav om, at arveafgiften afskaffes, selskabsskatten sænkes og NOx-afgiften rulles tilbage.