Flere medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse spår, at Danmark kan gennemgå en ikke-voldelig revolution inden for de kommende 20 år.

Men partiets medlemmer får næppe lejlighed til at løbe ned ad gaden og råbe »Viva La Revolución« eller andre revolutionære slagord inden 2032.

Sådan lyder vurderingen fra to eksperter i dansk politik, der forsker i vælgernes holdning og adfærd. De kan ikke se, at de revolutionære tanker har klangbund i den brede befolkning.

»Mit scenarium er bestemt ikke, at der kommer en revolution«, siger professor Søren Risbjerg Thomsen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Han bakkes op af lektor Klaus Levinsen fra Institut på Statskundskab fra Syddansk Universitet.

»Der er ikke nogen større tilslutning til nogen revolutionær omvæltning her i Danmark«, siger han.

Kæmper for revolution
Enhedslistens principprogram fra 2003 fastslår, at partiet er »en revolutionær socialistisk og international organisation«, der blandt andet kæmper for at lukke børsen, nationalisere bankerne og opløse politi samt militær.

Og i går udtalte gruppeformand Per Clausen (EL) og flere medlemmer af partiets hovedbetystyrelse i Berlingske, at den ikke-voldelige revolutionen »kan komme inden 20 år«, som det blev formuleret af Per Clausen.

LÆS MEREEnhedslisten: Revolutionen kunne godt komme inden for 20 år

Per Clausen mener, at den økonomiske krise i Sydeuropa kan blive en brændende platform, der også kan føre til et »økonomisk kollaps« i Danmark, og som kan sætte fut i samfundsomvæltningen.

Det er for så vidt rigtigt nok, at store økonomiske kriser kan føre til abrupte forandringer i samfundet, medgiver både Søren Risbjerg Thomsen og Klaus Levinsen.

Men det kræver, at store dele af middelklassen føler sig ekstremt udsat, og desuden er det ikke kun vejret, men også det politiske klima, der ændrer sig, når man bevæger sig fra syd mod nord, fremhæver Klaus Levisen.

»Den politiske kultur i Spanien, Grækenland og Italien er typisk mindre stabil, og den er også mere præget af kontroverser end den politiske kultur i Danmark, hvor der selv tilbage i krigens tid har været tradition for samarbejde på tværs af politiske skel«, siger han.

Kan skræmme vælgere bort
Ved Folketingsvalget i september sidste år opnåede Enhedslisten 6,7 procent af stemmerne, hvilket er det hidtil bedste valgresultat, og i meningsmålingerne står partiet til cirka 12 procent af stemmerne.

MENINGSMÅLERENSe de seneste meningsmålinger

Men udmeldingerne om en snarlig revolution kan skræmme vælgere væk, mener Risbjerg Thomsen.

»Man kan godt forestille sig, at det ville give noget frafald. At der er nogen, der vil sige, uha, jamen hvad er det for noget«, siger han.

LÆS MERESass om Enhedslisten: Hellere miste magt end lade sig styre af ekstremt parti

Samtidig viser undersøgelser dog også, at vælgere gerne stemmer på et yderligtgående parti, selv om de ikke støtter op om hele partiets politik.

»Vælgerne har ofte ikke noget imod at stemme på et parti, der er mere ekstremt end dem selv, bare det er i den samme retning. Det tror jeg lige præcis er, hvad der sker i øjeblikket, hvor nogle er skuffede over den politik, som arbejderpartierne har kørt«, siger Søren Risbjerg Thomsen.

Ajourføring af principprogram
Forud for Enhedslistens årsmøde i maj har politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen sagt, at det nuværende principprogram indeholder »nogle temmelig støvede formuleringer«, og hovedbestyrelsen har foreslået, at partiet skal forfatte »et nyt principprogram« i teksten om Enhedslistens mål 2012-2016.

Men et flertal af de delegerede satte foden på bremsen og afviste forslaget.

LÆS MEREEnhedslistens græsrødder vinder slaget om partiets røde paroler

I stedet vedtog de, at der blot skal gennemføres en »ajourføring af principprogrammet«, som skal præsenteres på årsmødet i 2013, hvor det skal drøftes i arbejdsgrupper, inden man tager stilling til, hvad der videre skal ske.