Annonce
Annonce
Annonce
Politik 20. jul. 2012 KL. 12.34

Socialdemokraterne: Sukkerafgiften er ikke taget af bordet

S løfter pegefingeren: R opfordres til at finde finansiering for afskaffelse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den udskældte sukkerafgift er ikke taget af bordet.

Det understreger Socialdemokraterne efter, at De Radikale fredag meldte ud, at partiet vil have afgiften rullet tilbage.

LÆS OGSÅRegeringen giver udskældt sukkerafgift sparket

Også SF's skatteminister Thor Möger Pedersen har erklæret sig villig til at tage det søde med det sure og annullere sin egen afgift.

Først skal der findes finansiering
Men ifølge Socialdemokraterne lever sukkerafgiften i bedste velgående, indtil der er fundet en »retfærdig og ansvarlig« finansiering.

Det siger partiets skatteordfører, Thomas Jensen.

»Sukkerafgiften - også selvom De Radikale siger det, de siger i dag - er hverken afskaffet eller taget af bordet endnu«, siger han til Ritzau.

»Vi er helt parate til at finde en løsning, men det forudsætter, at man kan finde en retfærdig og ansvarlig løsning. Og De Radikale må jo finde nogle finansieringsforslag til en eventuel afskaffelse«, påpeger Thomas Jensen.

LÆS OGSÅErhvervslivet jubler: Sukkerafgift er på vej ud

Sukkerafgiften - som både erhvervsliv og ernæringseksperter har kritiseret skarpt - skulle have lagt 1,3 milliarder kroner årligt i statskassen.

De penge mangler selvsagt, hvis afgiften droppes, og her har medunderskriveren på sukkerafgiften - Enhedslisten - allerede en vifte af forslag parat.

Enhedslisten: Pengene skal findes hos de rige
Fælles for Enhedslistens forslag er dog, at de resulterer i rudekuverter til de rige.

»Pengene skal findes hos de rigeste danskere. Vi har i sidste uge peget på arveafgift og formueskat, men man kan også finde på andre modeller«, siger partiets gruppeformand, Per Clausen.

Han understreger, at afgiften på sukker aldrig har været Enhedslistens kop te, fordi den ifølge partiet »rammer socialt skævt«.

»For vores skyld kan man da godt droppe sukkerafgiften. Det har jo tilsyneladende vist sig meget vanskeligt at lave den på en måde, som er fornuftig, og som fremmer sundheden«, siger Per Clausen.

ritzau