Partier er tvunget til at indgå kompromiser, når de ikke kan fremvise 90 mandater på egen hånd.

Derfor betegner Marianne Jelved, formand for Det Radikale Venstres folketingsgruppe, også kontraktpolitikken som en illusion.

Hun går dermed i rette med Venstres Claus Hjort Frederiksen, der i dagens udgave af Jyllands-Posten gør det klart, at vælgerne ved næste valg skal have mulighed for at indgå en kontrakt med Venstre.

LÆS OGSÅ Claus Hjort genopliver Foghs kongstanke

Den udmelding giver Marianne Jelved ikke meget for.

»Jeg mener, at kontraktpolitik er en illusion, som man kan være heldig at slippe igennem med, hvis man får 90 mandater for sin politik«, forklarer hun.

»Det passer ikke, det Claus Hjort siger. Han bilder folk noget ind. Man kan gå til valg på det, man gerne vil arbejde for, hvis man får et flertal for det. Men man kan jo ikke garantere, at vælgerne stemmer på noget, så man har 90 mandater«.

Fogh kunne tvinge sin politik igennem
Claus Hjort Frederiksen siger til Jyllands-Posten, at Venstre i 2001, under Anders Fogh Rasmussens ledelse, gik til valg med løfter, som de med stor sandsynlighed kunne opfylde.

Men Marianne Jelved mener nærmere, at der var tale om et enkeltstående tilfælde, end det er en reel mulighed i dansk politik.

»Dét, at Anders Fogh kunne tvinge sin politik igennem over for Dansk Folkeparti og de konservative i 2001, skal ikke danne skole for resten af det demokratiske setup. Det er sjældent, for ikke at sige meget sjældent, at vi har en de facto-flertalsregering, der kan gøre, hvad den mest dominerende af parterne lover ved det valg«, siger hun.

Arbejder på at få et flertal
Den tidligere økonomiminister forklarer, at hvis man ved valget i 2001 havde fået et flertal bestående af Venstre, de konservative, og de to daværende folketingspartier, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti, så ville de to sidstnævnte partier formentlig ikke have støttet stramningerne i retssystemtet og udlændingepolitikken.

Dermed ville der ikke have været tale om kontraktpolitik i den form, som Claus Hjort Frederiksen beretter om.

I stedet endte Venstre og de konservative med at få støtte fra Dansk Folkeparti og kunne på den måde føre kontraktpolitik.

Hvis man skal drage en parallel til nutiden, mener Marianne Jelved, at det ville svare til planen om at forhindre afskaffelsen af efterlønnen.

»Som jeg husker det, sagde S og SF sammen med Enhedslisten, at de ville arbejde på at få et flertal, der ville forhindre afskaffelsen af efterlønnen. Det er fair at gå til valg på, hvis man mener, det vil være godt for samfundet. Men der blev ikke 90 mandater for det, og så måtte de acceptere, at der ikke var det flertal, som de gerne ville have haft«, siger hun.

Historisk forfalskning
I interviewet med Jyllands-Posten sammenligner Claus Hjort Frederiksen S-R-SF-regeringens »løftebrud« med 1998, hvor Socialdemokraterne med Poul Nyrup Rasmussen ved roret og Det Radikale Venstre med Marianne Jelved ved roret, ifølge Hjort Frederiksen udstak en garanti for efterlønnen.

Marianne Jelved mener dog, at der er tale om »historieforfalskning« fra V-politikerens side.

»Det, Nyrup gjorde, efter aftale med mig, var, at når man var godkendt til at opfylde alle krav om efterløn, når man blev 60 år, så kunne man godt fortsætte med at arbejde. Men så kunne man, uanset om man senere opfyldt kravene, stadig gå på efterløn. Det var for at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Og den ordning gennemførte han«, forklarer hun.

Uenighed i Venstre
Heller ikke Claus Hjort Frederiksens partiformand, Lars Løkke Rasmussen, bakker op om partifællens syn på kontraktpolitik.

I et interview med Berlingske 10. januar 2011 advarer han Socialdemokraterne og SF om at hænge fast i kontraktpolitikken, der ifølge ham kun egner sig til opgangstider.

»S og SF trasker videre i gamle spor og har en dialog med befolkningen, som den man havde, da det var opgangstid, og man troede, man kunne forudsige alt«, sagde Lars Løkke Rasmussen.