Annonce
Annonce
Annonce
Politik 29. jul. 2012 KL. 15.34

Radikale er åbne for højere sprutafgifter

Højere afgifter på sprut kan være en løsning, men ikke så længe det betyder, at handlen flyttes til Tyskland.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danske unge er rekordindehavere i at drikke alkohol, og det er måske hellere ikke så mærkeligt. Prisen på spiritus er nemlig ikke steget i takt med priserne på andre varer, men øgede afgifter kan måske løse problemet, mener SF.

Og det er De Radikale åbne over for - så længe det ikke betyder øget grænsehandel, som kan være et resultat af dyrere alkohol herhjemme, fastslår partiets sundhedsordfører Camilla Hersom.

»Dilemmaet er, at spiritus og alkohol er en utrolig væsentlig ting, når vi taler grænsehandel. Derfor tror jeg ikke, at man med ét hug kan hæve prisen på spiritus markant«, siger hun.

LÆS OGSÅLave alkoholpriser bekymrer SF-ordfører

»Det er jo ligegyldigt for danskernes sundhed, om spiritussen er købt i Danmark eller Tyskland«, siger Hersom og henviser til, at alt tyder på, at danskerne ved grænsen køber mere alkohol, end de ville have gjort i Danmark.

»Og når man har mere på lager, så drikker man mere, det er veldokumenteret. Derfor er det ikke nødvendigvis nogen sundhedsmæssig gevinst ved at flytte handlen til Tyskland«, siger hun.

Balancepunkt
Hun understreger, at De Radikale er klar til en snak om, hvordan man kan løse problemet, men at der skal findes et balancepunkt, hvor prisen sættes så højt, det er muligt, uden at handlen blot rykkes sydpå.

»Hvis vi kan finde en model, der ikke bare betyder, at handlen flytter sig, så er jeg absolut positiv over for det«, siger Camilla Hersom.

Ifølge Politiken viser Forbrugerprisindekset, at priserne generelt er steget med godt 29 procent siden år 2000, mens de mere begrænsede prisstigninger på alkohol samlet set har gjort alkoholiske drikkevarer 12 procent billigere sammenlignet med andre varer.

»Jeg mener, vi på længere sigt bliver nødt til at se på, om afgifterne på ren sprit også skal hæves«, siger SF's sundhedsordfører Jonas Dahl med henvisning til, at regeringen allerede har hævet afgifterne på øl og vin.

LÆS OGSÅDet er blevet billigere at drikke sig fuld i Danmark

Samme holdning har Socialdemokraterne ikke. Her lyder det fra sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen, at partiet ikke er klar til at hæve priserne markant.

ritzau