Annonce
Annonce
Annonce
Politik 1. aug. 2012 KL. 09.12

Liberal Alliance flytter sommermøde til Vejlegården

I protest mod 3F flytter Liberal Alliance sommergruppemøde til Vejle.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sagen kort

  • Fagforeningen 3F har indledt en blokade mod Restaurant Vejlegården, fordi ejeren og medarbejderne har indgået en overenskomst med Kristelig Fagforening (Krifa).
  • 3F har indført blokaden med den begrundelse, at overenstkomsten med Krifa fører til dårligere arbejdsvilkår for lønmodtagerne, mens modparten står fast på det frie valg af fagforening.
  • Senere har HK indledt en sympatikonflikt med 3F.
  • Blokaden betyder, at ingen medlemmer af de to fagforeninger må udføre arbejde for restauranten, der som konsekvens ikke kan modtage post, få tømt skraldespande osv.
  • Der er tale om en lovlig blokade, men Venstre vil forbyde fagforeninger at etablere blokader mod virksomheder, der har indgået en overenskomst med en anden fagforening.

Restaurant Vejlegården har udviklet sig til en af kamppladserne i dansk politik, og på fredag sender Liberal Alliance samtlige ni folketingsmedlemmer afsted til fronten.

Partiet har nemlig valgt at flytte anden halvdel af partiets sommergruppemøde fra konferencecenter Nyborg til restauranten i Vejle, og inviterer pressen med. Det skriver Jyllands-Posten.

Flytningen af sommermødet sker som protest mod fagforeningen 3F, der har indledt en blokade mod restauranten.

»Vi flytter andendagen af mødet ind på Vejlegården for at udtrykke vores sympati med Vejlegården og for at vise vores afsky over for 3F's metoder«, siger politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll til Jyllands-Posten.

LÆS PORTRÆT Opvasker fra Iran blev frihedshelt

»3F undertrykker arbejdsgivernes mulighed for selv at vælge, hvem de vil tegne overenskomst med«, fortsætter han.

Ifølge Jyllands-Posten afviser Simon Emil Ammitzbøll, at Liberal Alliance optrapper konflikten og gør Vejlegårdens medarbejdere til gidsler i et pressestunt.

»Dette er noget meget principielt«, siger han.

3F: Bland jer udenom
Hos 3F i Vejle mener formand Martin Jensen, at Simon Emil Ammitzbøll og hans partifæller på ingen måde har forstået principperne bag den danske model.

»I virkeligheden burde de bruge tiden på at gå hjem og slå op på side ét i en bog om arbejdsmarkedshistorie i Danmark«, siger han til Jyllands-Posten og fortsætter:

»Liberal Alliance går åbenbart ind for at underminere danske lønninger og arbejdsforhold, fordi Anders Samuelsen og kuglestøderen har behov for at komme i medierne. Så bruger de en lokal konflikt til at profilere sig selv. Men de burde koncentrere sig om Christiansborg og ikke blande sig i en sag mellem arbejdsgivere- og tagere«.

LÆS MEREEkspert om Vejlekonflikt: Jeg tror, der går mange måneder endnu

I sidste uge bespiste Saxo Bank, der støtter Liberal Alliance, 250 personer på den konfliktramte restaurant.