Kloge-Aage, som SF's tidligere gruppeformand Aage Frandsen i mange år har haft som kælenavn i SF-kredse, har sjældent blandet sig i den offentlige debat, siden han forlod Folketinget i 2005.

Alligevel nyder han som mangeårigt folketingsmedlem og toprådgiver til tidligere partiformand Holger K. Nielsen nestorstatus hos de kriseramte folkesocialister. Sådan en de lytter til.

Bryder tavsheden
Med sin Kronik i dagens avis bryder han tavsheden med en række lussinger til SF's nuværende ledelse. Selv om han nu som førhen betragter formand Villy Søvndal som den bedst egnede til at lede partiet.

LÆS KRONIKSF skal genfinde og genvinde sin identitet

»På et tidspunkt er det rimeligt at bidrage offentligt til den diskussion, jeg mener, SF har brug for. Ikke kun at sende breve om, hvad man mener, der bør gøres. Man har et hensyn til at sørge for, at SF formulerer sig politisk klogere, og det mener jeg, jeg kan bidrage med«.

Men tror du egentlig, du hjælper SF med en Kronik, som måske vil blive udlagt som ny ballade i SF?

»Ellers ville jeg ikke have skrevet den. Det kan godt være, at nogen synes, det ikke hjælper dem. Men det hjælper SF, SF har en speciel identitet. Er noget særligt«.
Tegning:  Roald Als
Du nævner mod slutningen af Kroniken, at hvis der opstår lignende situationer som dem, vi så med betalingsringen og skatteaftalen, så skal SF overveje at træde ud af regeringen. Kan du pege på en konkret SF-mærkesag, hvor det kunne blive aktuelt?

»Næ, det kan jeg såmænd ikke. Grunden til, at jeg nævner det, er jo, at det at være i regering er et middel til at opnå nogle ting. Hvis ikke man kan opnå det, man synes er helt nødvendigt for at være i en regering, så er det jo ikke så godt at være i en regering«.

Du spørger i teksten, om regeringsgrundlaget indeholder andre rene SF-stempler end betalingsringen. Man må antage, at dit svar er nej?

»Jeg har ikke kunnet se det. Men det kan godt være, at man bag lukkede døre har kæmpet for noget, jeg ikke er opmærksom på, når jeg læser teksten«.

LÆS OGSÅ SF's nestor kritiserer Søvndal

Hvad er problemet i, at Villy Søvndal valgte at kombinere formands- og udenrigsministerposten?

»Problemet er, at hvis man er meget i udlandet, og det skal en udenrigsminister være, så er man mindre hjemme, og det vil sige, at der er mindre tid til at passe huset. Der er mindre tid til at passe ikke kun SF centralt, men også til at kontakte folk ude omkring. Det mister man, det kan ikke undgås. Her tror jeg, at folk som Marianne Jelved (R) og Bendt Bendtsen (K) i sin tid har tænkt sådan og derfor valgte en model med at gøre en tidligere partileder til udenrigsminister«.

Men det gik jo meget godt med Venstres tidligere formand og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

»Når det kunne lade sig gøre, er det, fordi Anders Fogh Rasmussen var Anders Fogh Rasmussen. Det er ikke tilfældigt, at han blev en stærk formand for Venstre efterfølgende. Som næstformand fungerede han i mange formandssituationer. Han var anderledes end det normale«.

Og sådan en kapacitet som ham råder SF ikke over i øjeblikket?

»Jeg vil ikke forholde mig til, om nogen er det eller ikke er det. Der er ikke nogen, der fungerer i den rolle nu. Derfor er det Fogh og Ellemann, der var unikke«.

Du undrer dig over, at Søvndal satsede på relativt uerfarne kræfter i regeringskontorerne i stedet for mere erfarne typer som Holger K. Nielsen, Anne Baastrup, Pernille Vigsø Bagge eller Steen Gade. Hvorfor?

»Det er udmærket, at der er yngre med. Men jeg undrer mig over, at ingen af de fire, jeg nævner ved navns nævnelse, var med«.

Havde det styrket den indre balance i regeringen, hvis der havde været mere erfarne typer i regeringen?

»En kombination af yngre og ikke nødvendigvis erfarne og erfarne ville man normalt mene var en god kombination«.

LÆS OGSÅSF's landsledelse er enig med Frandsen

Så det vil være en god ide at gå efter i en eventuelt kommende regeringsrokade?

»Jeg giver ikke konkrete råd«.

Du betegner det som en meget voldsom omvæltning for mange SF'ere at gå fra at være medlemsparti til ministerparti. Men er det ikke bare dig, der er en gammel, outdated romantiker. S, V, K og R har jo for længst droppet medlemsdemokratiet. Vel fordi det ikke kan lade sig gøre at kombinere med den beslutningsmaskine, en regering er?

»Man ville også i 90'erne have sagt, at det ikke kunne lade sig gøre, når vi skulle have ting godkendt omkring EU-spørgsmål eller finanslove. Men det kunne det rent faktisk godt. Jeg er selvfølgelig klar over, at der er nogle ting, man ikke kan på samme måde, som når man er uden for en regering. Men det er helt forkert at sige, at fordi vi er i regering, så kan vi ikke have demokrati. Det er jo en meget alvorlig anke mod demokratiet«.

Mener du ikke, der er det i SF?

»Man må spørge landsledelsens medlemmer om, hvordan de synes, at demokratiet fungerer. Jeg har jo ikke deltaget i møderne. Men jeg har hørt folks frustrationer«.