Fra sit fredelige ferieskjul i Udkantsdanmark går beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) nu ind i en konflikt, der går anderledes hårdt for sig.

Det drejer sig om sommerens mest omtalte sag: balladen om den blokaderamte restaurant Vejlegården, der har opsagt sin overenskomst med fagforeningen 3F til fordel for Den Kristelige Fagforening (Krifa) med lavere mindsteløn og længere arbejdsdage.

Borgerlige politikere valfarter til restauranten, og senest har Liberal Alliance henlagt sit sommergruppemøde til det frihedssøgende spisested.

Samtidig tyder målinger på, at mange danskere har svært ved at forstå, hvorfor det skal være nødvendigt for de store fagforeninger at bremse for en lille restaurants afhentning af skrald med mere.

For hvad er problemet, hvis Vejlegårdens ansatte selv er godt tilfredse med deres overenskomst?

LÆS OGSÅVejlegården handler om os alle

Blokade fungerer fint
Mette Frederiksen understreger, at det ikke er op til beskæftigelsesministeren, men arbejdsmarkedets parter at finde en løsning på konflikten, der har stået på i månedsvis:

»Men man skal være opmærksom på, at hvis en arbejdsgiver i Danmark vælger at indgå en markant anderledes overenskomst end den, der i øvrigt gælder på markedet, ender det let i en nedadgående spiral. Så risikerer vi, at vi får en konkurrence om så dårlige overenskomster som muligt med mindre i løn, færre pauser og flere timer. Andre restauranter med bedre arbejdsvilkår for de ansatte vil selvfølgelig blive presset på konkurrencen, og til sidst kan vi nå dertil, at vi får nogle lønforhold og arbejdsvilkår, som vi ikke ønsker i Danmark«.

Mange ansatte på landets restauranter har slet ikke nogen overenskomst. Skulle fagbevægelsen ikke hellere bruge deres kræfter på dem i stedet for Vejlegården, der trods alt har en aftale med en fagforening?

»Det er bestemt også et problem, at mange virksomheder ikke er overenskomstdækkende, for i sidste ende drejer det sig om det samlede danske arbejdsmarked. Når Danmark har et af de mest fredelige arbejdsmarkeder i verden, er det netop på grund af den model, der er udviklet gennem generationer og hviler på respekten mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Blokadevåbnet lyder brutalt, men i virkeligheden er det et fint redskab, fordi det bruges så sjældent. I langt de fleste tilfælde er truslen om en blokade nok, og parterne opnår en overenskomst i forhandlingslokalet til gavn for begge«.

LÆS OGSÅ3F's lønaftale er bedre end den kristelige

Hvad vil Venstre?
Ifølge Mette Frederiksen er det ikke overraskende, at Liberal Alliance ønsker »en deregulering af arbejdsmarkedet«.

»Men kan det virkelig være rigtigt, at Venstre vil nægte lønmodtagerne retten til at konflikte i Danmark?«, spørger hun med henvisning til et beslutningsforslag, som det store borgerlige oppositionsparti har fremsat sammen med Dansk Folkeparti.

Det vil forbyde fagforeninger at iværksætte blokader mod virksomheder, der allerede har en landsdækkende overenskomst med et konkurrerende forbund.

»Der er to alternativer til det nuværende overenskomstsystem: Enten at vi får et ureguleret arbejdsmarked som i andre dele af verden – det kan ikke anbefales. Eller vi skal til at lovgive på området. Men når man kigger på det sydlige Europa, tror jeg, vi skal være glade for vores fredelige arbejdsmarked. Til forskel fra andre lande, hvor der strejkes, demonstreres og kastes med sten i gaderne, finder vi i Danmark løsninger ved forhandlingsbordet til gavn for lønmodtagerne, virksomhederne og det danske samfund«.

Men der er vel ingen, der forestiller sig, at danske arbejdsgivere skal til at aflønne deres ansatte som spanske appelsinplukkere. Hvad er der i vejen med, at de borgerlige vil modernisere aftalesystemet?

»Vi skal altid være parat til at diskutere, om en model kan indrettes bedre. Men vi er en del af et europæisk arbejdsmarked, og jeg er ikke i tvivl om, at hvis vi forbyder konfliktretten, vil det åbne for social dumping. Der er faldet en EU-dom, som betyder, at en europæisk overenskomst på et markant lavere niveau har samme retlige status i Danmark. Hvis vi ændrer vores regler, risikerer vi med andre ord, at en overenskomst indgået i Rumænien til en meget lille løn også vil gælde herhjemme«.

Dødstrusler
Konflikten om Vejlegården er nu nået dertil, hvor både ansatte i 3F og restaurantens ejer har modtaget trusler. Mette Frederiksen opfordrer derfor til, at politikerne skruer ned for retorikken og afstår fra at bruge udtryk som »mafiametoder«.

»Særligt i en krisetid er det gavnligt, at vi taler ordentligt til og med hinanden og finder løsninger. Når der oven i købet er dødstrusler involveret, gør det sagen så meget desto værre«.]citat]

LÆS OGSÅKristelig Fagbevægelse: Blokader kan være et nødvendigt redskab

Drejer det sig ikke også om, at Vejlegården er en dårlig sag for jer og fagbevægelsen? At I fremstår som nogle, der hænger fast i 1800-tallets aftalesystem, mens de borgerlige forsvarer frihedsidealerne?

»Man kan altid sætte sig ned og spise stegt flæsk, som nogen gør i denne sag. Men når jeg appellerer til eftertænksom i stedet for lette politiske point, er det, fordi hovsaløsninger kan få nogle uoverskuelige konsekvenser for velfærdssamfundet. Jeg noterer mig også, at arbejdsgiverne i Danmark har taget afstand fra de politiske røster, der vil gribe ind i lønmodtagernes rettigheder. De ved, hvad prisen er for et arbejdsmarked som i Sydeuropa, hvor arbejdet kan lægges ned fra dag til dag«.